BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog til Baunebo Nord
Ønsker du faglige udfordringer, hvor din uddannelse og kompetencer virkelig kommer i spil?
Så tilbyder vi en arbejdsplads med nogle skønne beboere med komplekse udfordringer, som kræver netop dine faglige kompetencer.
Vi er en stor arbejdsplads med engagerede og fagligt stærke kolleger med forskellige faglige kompetencer.
Rosenholm er en døgndækket socialpædagogisk tilbud i Herning kommune. På Rosenholm bor 48 beboere fordelt på 5 døgnafdelinger, derudover et dagtilbud og et aflastningstilbud. Alle beboerne er voksne med udviklingshandicap, forskellige diagnoser og livsbetingelser.
Målgruppen på Baunebo Nord er karakteriseret ved at have behov for massiv støtte og tæt kontakt til personalet i alle vågne timer. Der er tale om 4 borgere med komplekse problemstillinger, og hvor der i den daglige indsats kan opstå udfordrende situationer, som kan resultere i udfordrende adfærd. Borgere har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag. Vi arbejder derfor med individuelle dagsprogrammer og metodebeskrivelser. Low Arousal, KRAP og neuropædagogik danner basis for vores tilgang og samarbejde med borgere.
Vi kan tilbyde
- et spændende job i en afdeling med mulighed for at få indflydelse på indholdet og den pædagogiske strategi
- grundig introduktion og mentorordning
- mulighed for efteruddannelse, kurser og supervision
- et fagligt miljø med kollegaer som gerne vil sparre i opgaveløsning
- glade og sjove stunder sammen med beboerne og dine kollegaer i hverdagen
- et arbejde, hvor struktur og forudsigelighed er en selvfølge
- mulighed for at undervise i vores nye udviklingscenter PULS, hvis du har særlige faglige kompetencer og viden, som dine kollegaer og øvrige medarbejdere kan få gavn af.
Vi forventer af dig
- er uddannet pædagog, og har lyst til at arbejde med borgere med funktionsnedsættelser, som har helt særlig behov. Har du kendskab/viden om målgruppen er det en fordel
- er engageret, lægger vægt på samarbejde, er loyal overfor fælles beslutninger, og har en professionel indstilling til arbejdet
- har lyst til og kan se vigtigheden af dokumentationsarbejdet - vi anvender Cura Social
- har gjort dig overvejelser omkring det at arbejde på et døgntilbud med alt hvad det indebærer fx at arbejde på helligdage og om aftenen
- er villig til at arbejde struktureret og kan trives med at navigere i det spillerum, der skabes i strukturer og rammer, da vi ikke har metodefrihed
- tilbyder et roligt nervesystem til borgere der kan have udfordrende adfærd.
Arbejdet er vekslende mellem dag- og aftenvagter, med arbejde hver 2. eller hver 3. weekend og mulighed for lange vagter.
Praktisk information
Tiltrædelse den 1. oktober 2023 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist den 20. august 2023.
Der afholdes samtale torsdag den 24. august 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til efter gældende overenskomst og Ny Løn.
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rianne van der Leden på 22 20 84 65 og/eller se vores hjemmeside: www.rosenholm.herning.dk
I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herning Kommune, Rosenholmvej 35, Tjørring, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=83866
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883958