Oversygeplejerske, Sengeafsnit for Lungesygdomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Synlig og dynamisk oversygeplejerske søges

til Sengeafsnit for Lungesygdomme 

I Sengeafsnit for Lungesygdomme, Regionshospitalet Gødstrup er en stilling som oversygeplejerske ledig pr. 1. marts 2024 eller efter aftale. Du vil komme til at indgå i et stærkt ledelsesteam i en afdeling, hvor vi har sat barren højt med en vision om at blive Danmarks bedste medicinske afdeling.

Vi ønsker en oversygeplejerske, som med sine faglige og personlige kvalifikationer kan gå forrest i drift, udvikling og profilering af Sengeafsnit for Lungesygdomme. Du skal som leder sætte rammer og retning for et fagligt miljø, hvor samarbejde, trivsel og engagement er nøgleordene.  

Du vil blive leder for en meget kompetent, motiveret og engageret personalestab, som konstant har fokus på det gode og hensigtsmæssige forløb for vores lungemedicinske patienter. Afsnittet er præget af trivsel og arbejdsglæde, for når vi passer godt på hinanden, så kan vi også passe godt på vores patienter.

Oversygeplejersken udgør sammen med ledende overlæge og oversygeplejersken i Klinik for Lungesygdomme ledelsen af det lungemedicinske område og indgår i den samlede ledergruppe i Medicinsk Afdeling, som er tæt sparringspartner for Afdelingsledelsen i driften og udviklingen af afdelingen.

Som en del af den overordnede ledelsesmæssige opgave i afdelingen arbejder vi på at skabe endnu højere grad af integration mellem vores sengeafsnit og klinikker, som bl.a. inkluderer, at personalet arbejder på tværs af specialernes sengeafsnit og klinik. Det arbejde er vi godt i gang med, og du vil som oversygeplejerske være en vigtig medspiller i at fortsætte denne udvikling. Desuden har vi et øje på den enkelte oversygeplejerskes ledelsesspænd, som skal matche de forventninger, vi har til vores ledere om at kunne yde god og nærværende ledelse. 

Sengeafsnit for Lungesygdomme

Sengeafsnittet har aktuelt 21 sengepladser (inkl. korttidsafsnit), som vi har en forventning om at kunne øge i løbet af 2024. Vi varetager opgaver med udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med lungemedicinske sygdomme, hovedsageligt lungecancer og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) på specialiseret niveau. Der er tæt tværfagligt samarbejde med Klinik for Lungesygdomme om patientforløbene.

Personalet i afsnittet er en god blanding af erfarne og nye medarbejdere, som supplerer hinanden rigtigt godt i de mange daglige arbejdsopgaver. Vi lægger vægt på tværfagligheden som en afgørende styrke, og at vi alle har et fælles ansvar for at skabe de bedste rammer for vores patienter, deres pårørende og ikke mindst for hinanden.

Vi vægter kompetenceudvikling til både den erfarne, mellemerfarne og nyansatte medarbejder, så der kan skabes gode og sammenhængende patientforløb.

Vores nye oversygeplejerske skal have følgende profil:

  • Klinisk erfaring og meget gerne kendskab til det lungemedicinske speciale eller andet medicinsk speciale.
  • Ledelseserfaring fra sengeafsnit samt relevant videreuddannelse i ledelse.
  • Er beslutningsdygtig, har naturlig gennemslagskraft og formidler med klare budskaber.
  • Talent for at få hverdagen til at fungere tværfagligt og tværsektorielt ved en synlig og inspirerende tilstedeværelse og en åben og respektfuld kommunikation.
  • Kan sikre følgeskab, sætte retning og lede med værdier, der sikrer høj faglighed, respekt, tillid, nærvær, helhedssyn og professionalisme.
  • Kan skabe et godt læringsmiljø for medarbejdere og studerende med blik for kompetenceudvikling og trivsel.
  • En personlighed med et åbent, tillidsvækkende og imødekommende væsen, som interesserer sig for sit personale både som helhed og som enkeltindivider.
  • Skal sikre et højt gensidigt informationsniveau i forhold til såvel afsnittets personale som til andre samarbejdspartnere.
  • Har stærke relationelle kompetencer.
  • Har og kan skabe overblik og forebygge kritiske situationer.
  • Ser muligheder – og ikke begrænsninger – og påvirker andre med denne holdning.
  • Kan takle svære situationer, patient- og pårørendeklager, personaleforhold og samarbejdsrelationer.
  • Kan indgå i dialog, lytte og reflektere, er sanseskarp, ærlig og respektfuld.
  • Kan oversætte afdelingens værdier, så de lever i hverdagen.

Og til gengæld tilbyder vi:

  • En fantastisk arbejdsplads i spritnye rammer.
  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau og en dygtig medarbejderstab, hvor der er gode kollegiale relationer og struktureret sparring i oversygeplejerskegruppen.
  • En helt central rolle i videreudvikling og profilering af det lungemedicinske speciale.
  • Et spændende og udfordrende job, hvor arbejdsdagene aldrig er ens.
  • Tæt samarbejde og sparring med afdelingens øvrige ledere.
  • At du bliver en del af en ledergrupper, hvor vi tilfælles har et ønske om at skabe de bedst mulige vilkår for afdelingens medarbejdere og patienter.
  • En stilling med plads og rum til at arbejde med egne målsætninger for afsnittet.
  • Løbende kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads med et godt læringsmiljø.
  • En arbejdsplads, hvor vi altid sætter barren højt og tør have høje ambitioner.

Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Bodil Overgaard på tlf. 3065 0857 eller via mail: bodiakse@rm.dk 

Stillings og funktionsbeskrivelse: Her

Du kan læse mere om Regionshospitalet Gødstrup og Medicinsk Afdeling på https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

I ansættelsesproceduren vil der blive anvendt personlighedstest.

Samtaler afholdes mandag 29. januar 2024.

Din ansøgning ser vi frem til at modtage senest søndag 21. januar 2024.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967945

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook