BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en speciallæge med funktion inden for fagområde Knæalloplastik
Ortopædkirurgisk afdeling i nye hospital i Gødstrup er efter flytningen nu i fuld drift og vi har brug for nye kollegaer til at indgå i den planlagte knæalloplastik kirurgi.
Afdelingen er i 2014 udnævnt til Universitetsklinik ved Aarhus Universitet for hånd, hofte og knækirurgi, og vi forventer at faglig evidens, tværfaglighed og smidig tilrettelæggelse af arbejdsgange og patientforløb er en helt naturlig ledetråd - også i dit arbejde.
Du er dedikeret til faget og har interesse indenfor fagområdet knæalloplastik.
Du har en åben og søgende tilgang til, hvad der rører sig indenfor faget og har en innovativ tilgang til udviklingen af arbejdsgange på hospitalet og til samarbejdet på tværs af fag og sektorer.
Til gengæld garanterer vi et stærkt engageret hold af læger, sygeplejersker, terapeuter og sekretærer. Vi har en betydelig klinisk forskningsaktivitet, og deltager i undervisning af medicinstuderende fra Aarhus Universitet.
Sammen har vi erfaringer i at omsætte resultater fra intensiv forskning i patientforløb og outcome til en ændret klinisk praksis. Vi har erfaringer med teamdannelse i patientbehandling og pleje, og vi kender værdien af, at patient og pårørende er ordentlig informeret og forberedt på hurtig udskrivelse.
Det er vigtigt for os, at løsningerne, vi vælger, udnytter de muligheder, der ligger i faglig evidens og teknologisk udvikling. Det samme forventer vi af dig.
Du bliver en del af et helt nybygget hospital og optimeret organisation, der allerede nu tager stilling til morgendagen og bringer de gode løsninger i spil allerede i dag, hvor det er muligt.
Fakta
Faglig og organisatorisk profil
Afdelingen har følgende funktioner:
- Traumemodtagelse og traumebehandling 24/7 i tæt samarbejde med akutafdelingen
- Sammedagskirurgi inden for fagområderne håndkirurgi (regionsfunktion), fod/ankel kirurgi og idrætstraumatologi
- Stor elektiv hofte/knæ alloplastik produktion
- Sår/amputation med ambulatoriefunktion
- Sengeafdelingen og ambulatoriefunktionen
Afdelingen har et stærkt forskningsmiljø med selvstændigt forskningsafsnit og har status som Universitetsklinik i hånd-, hofte og knækirurgi ved Aarhus Universitet.
Lægefaglige teams
Afdelingens lægestab arbejder i nedenstående teams:
- Hofte/knæ
- Håndkirurgi
- Idrætstraumatologi
- Fod
- Sår/amputation
- Traume
Vagt
Stillingen indebærer formaliseret vagtfunktion i bagvagtfunktionen på Regionshospitalet Gødstrup.
Personprofil
Vi forventer, at du:
- Er speciallæge i ortopædi.
- Har interesse og erfaring inden for området fagområde hoftealloplastikkirurgi
- Har interesse for udvikling af tværfagligt samarbejde
- Er fagligt inspirerende og initiativrig
- Besidder gode samarbejdsevner
- Er serviceminded overfor både patienter og afdelingens samarbejdspartnere
Lægelige kvalifikationer
De faglige kvalifikationer skal i øvrigt matche den opgavebeskrivelse, der fremgår af stillings- og funktionsbeskrivelsen.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder.
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om:
- Stillingen i ”stillings- og funktionsbeskrivelsen” på nedenstående link og
- Regionshospitalet Gødstrup https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk
Lyder det som noget for dig, er du velkommen til at kontakte Professor, cheflæge Torben Bæk Hansen på nedennævnte tlf.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: 18. februar 2024
Tiltrædelse: 1. april 2024 eller efter nærmere aftale
Ansættelsessamtale: Inden for en måned efter ansøgningsfristens udløb.
Arbejdssted: Ortopædisk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
Kontaktperson: Professor, cheflæge Torben Bæk Hansen - telefon: 2213 2307 eller e-mail: torben.baek.hansen@goedstrup.rm.dk
Hjemmeside: https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk
”Stillings- og funktionsbeskrivelse”
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitalet-goedstrup.dk/job/
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977933