Overlæge i Kardiologi: Præg et stærkt fagligt miljø og skab gode patientforløb

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til en spændende stilling som overlæge ved Hjertesygdomme søges en engageret kardiolog, som vil være med til at præge og udvikle et stærkt fagligt miljø. 

Til stillingen fordres overlægekvalifikationer og bred almen kardiologisk erfaring, og interesse indenfor dyslipidæmi, og gerne interesse indenfor arrytmi.

 

Vi søger en kollega, hvor samarbejde med sygeplejersker, yngre kolleger, teamwork, læring og forskning følges ad og omsættes til gode patientforløb, og skaber arbejdsglæde og trivsel for hele afdelingen. 

 

Udover ordentlighed lægger vi i afdelingen vægt på at deles om opgaverne, så den enkelte speciallæge både varetager og kan udvikle sig i dybden indenfor et afgrænset område, men også tager del i de fælles opgaver indenfor den almene kardiologi/intern medicin. I afdelingen er der et konstant fokus på personlig udvikling, både fagligt og ledelsesmæssigt.

 

Vi har i dagligdagen en stor opgave med tilsynsydelser til sygehusets øvrige afdelinger, særligt Akutafdelingen, samt et tæt samarbejde med almen praksis og Aarhus Universitetshospital. 

Vi har rigtig mange uddannelsessøgende yngre læger og medicinstuderende i klinik-ophold, og i 2021 fik afdelingens forskningsafsnit status af Universitetsklinik. 

 

For at arbejde hos os og sammen med os, skal man trives i hele dette spændingsfelt. 

Sammen skal vi yderligere styrke og udbrede den stærke læringskultur og forskningsaktivitet, som gror på hospitalet og i Hjertesygdomme, herunder udnytte de fantastiske faciliteter i NiDO|danmark. 

 

Om kardiologien

Hjertesygdomme er en selvstændig afdeling med egen ledelse og egne vagtlag. 

Aktuelt er vi på afdelingen 9 overlæger og 6 afdelingslæger. Der er 3-5 HU-forløb i kardiologi tilknyttet afdelingen. 

Afdelingen er organiseret med et sengeafsnit med plads til 27 patienter, hvor modtagelsen af de visiterede akutte hjertepatienter er samlet. 

Derudover er der en stor ambulant funktion opdelt i gren-specialer indenfor hjertesvigt, hjerteklapsygdom, iskæmi, trombokardiologi, arrytmi, lipidsygdomme og hjerterehabilitering. Integreret i Hjerteklinikken er der invasiv kardiologisk funktion med to rum til pacemaker implantation. Desuden er der et billeddiagnostisk center til både HjerteCT, HjerteMR samt nuclearkardiologiske undersøgelser. 

 

I Center for Sundhed i Holstebro er der en hjerteklinik med ambulant aktivitet indenfor afgrænsede områder.

 

Vagt

I Hjertesygdomme er der 2 vagtlag i tilstedeværelsesvagt. Forvagten består af introduktionslæger og læger i HU-stilling. Bagvagten består af speciallæger og læger i slutningen af kardiologi HU-stilling. 

Til stillingen hører som udgangspunkt deltagelse i den kardiologiske bagvagt, samt deltagelse i weekend-stuegangen.

 

Lægelige kvalifikationer

Det forventes, at ansøger er speciallæge og har dokumenterede kompetencer indenfor det kardiologiske forsknings- og udviklingsarbejde, indenfor det uddannelsesmæssige område, og kan dokumentere bred og aktuel faglig efteruddannelse.

Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og bør i videst mulig omfang dokumentere sine kvalifikationer indenfor disse områder. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst indenfor området, indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger/Speciallæger.

Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.

Ansættelse vil være betinget af tilfredsstillende børneattest.

 

Flere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Troels Niemann på tlf.nr. 30709012.

 

Ansøgningsfrist

Du kan søge jobbet online. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

 

Ansøgningen må være os i hænde senest tirsdag den 25. juni 2024.

Stillings- og funktionsbeskrivelse


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068030

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook