BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du nemt ved at tale med andre mennesker, og kan du argumentere for dine synspunkter?
Mener du samtidig, at gode arbejdsvilkår for den enkelte først og fremmest bygger på den fælles evne til at organisere sig og stå sammen?
Har du lige sat et par flueben, så har vi det helt rigtige job klar til dig. Du får ikke alene mulighed for at gøre det, du er god til. Du kommer også til at lære en masse. Sidst, men så absolut ikke mindst, gør du en meget væsentlig og mærkbar forskel for en masse mennesker på det danske arbejdsmarked.
Vi søger en organiser til at styrke vores organiseringsindsats og faglige fællesskaber indenfor handelsområdet med særligt fokus på elever, nethandel, kontor, engros og lagerområdet.
Styrk kendskabet til HK Handels arbejde og få flere medlemmer om bord
Skal Danmark også i fremtiden være et velfærdssamfund, er det helt afgørende, at de danske fagforeninger fortsat har en solid position. Desværre tager mange (ikke mindst yngre) deres vilkår for givet. De ved ikke eller har glemt, at det er fagforeningerne, der har sikret dem fornuftig løn, god pension, seks ugers ferie, gode barselsvilkår, løn under sygdom, ferie-fridage, betalt efteruddannelse og alle de andre ting.
Dit arbejde handler derfor om at få fortalt den gode og sande historie ude på arbejdspladserne med fokus på HK Handels område. Du gør det helt klart og logisk, at man selvfølgelig skal være med i en rigtig fagforening, der forhandler, udarbejder og indgår overenskomster. Det gør du ved at:
- Besøge arbejdspladser og tage den gode dialog med medarbejderne og tillidsrepræsentanter
- Formidle og tydeliggøre de mange fordele ved at være medlem af HK Handel
- Træne tillidsrepræsentanter og organisere elever under uddannelse
- Bidrage til møder, arrangementer m.m. – nogle gange uden for normal arbejdstid
Vi klæder dig selvfølgelig godt på til opgaven med god introduktion, træning, løbende sparring etc.
Naturlig relationsbygger med særdeles gode kommunikationsevner
Der findes ingen skræddersyet uddannelse til dette job. Det helt afgørende er, at du elsker at være i dialog med andre mennesker. Du er samtidig en skarp kommunikatør med evne for at argumentere sagligt, fx når du gør op med de mange myter, der flyver rundt på det danske arbejdsmarked. Da vi arbejder med tillidsbaseret ledelse, skal du også have overblikket til i vid udstrækning selv at planlægge og tilrettelægge dit arbejde. Derudover rummer dit CV:
- Erfaring fra et udadvendt og kunderettet job med direkte kundedialog
- Erfaring med at tilrettelægge eget arbejde og herunder projektarbejde
- Interesse for Den Danske Model og det danske arbejdsmarked
- Motivation for at være på landevejen en stor del af din tid – ude på arbejdspladserne
- Kørekort og egen bil (du får selvfølgelig kilometerpenge)
Gode udviklingsmuligheder i et stærkt team
Du får ansættelse i Midt- og Vestjyllands største fagforening, hvor dine muligheder for personlig og faglig udvikling er store. Du bliver en del af HK Handel, som er et stærkt team af kompetente og ambitiøse kolleger, som glæder sig til at arbejde sammen med dig i et uformelt miljø. I teamet er der dig, som den ene af to organisere, to sagsbehandlere og tre konsulenter.
Du får kontor i Herning, Vestergade 43, 7400 Herning.
Ansøgning og kontakt
Du ansættes naturligvis efter gældende overenskomst og kan se frem til en række ekstra goder som fuldt arbejdsgiverbetalt pension, særligt feriegodtgørelse og attraktiv valgfrit-element, der giver dig en opsparing, du fx kan bruge på ekstra fridage eller pension.
Send venligst din ansøgning med CV ved at klikke på "ANSØG" nedenfor.
Ansøgningsfristen er den 24. august 2023, kl. 10.00.
Vi forventer at udvælge kandidater den 30. august 2023 og herefter afholde samtaler den 5. september 2023 i vores lokaler i Herning.
Tiltrædelse 1. november 2023.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Torben Dreyer på tlf. 6122 2608 eller afdelingssektormand Marianne Aaris Andersen på tlf. nr.: 3069 0056.
Vi glæder os til at høre fra dig.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
HK MidtVest er en afdeling med ca. 17.000 medlemmer. Vi dækker geografisk Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Struer, Skive, Morsø og Viborg kommuner, og er således områdets største fagforening. Vi er 60 velkvalificerede medarbejdere.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0634f842)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HK MidtVest, Vestergade, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=0634f842&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883700