Omsorgshjælper søges til socialpædagogisk tilbud i Herning kommune

dato

Har du erfaring inden for det sociale område og brænder du for arbejdet med mennesker – Har vi jobbet til dig.

På Rosenholm afdeling Skovbo Grøn søger vi en erfaren og engageret omsorgshjælper på 30 timer, som har en naturlig flair for arbejdet med mennesker. Arbejdet består af både dag- og aftenvagter samt weekendarbejde hver anden eller tredje weekend.

Rosenholm er et døgndækket socialpædagogisk tilbud i Herning kommune. På Rosenholm bor 48 beboere, alle voksne med udviklingshandicap og enkelte tillægsdiagnoser. Beboerne er fordelt på 6 døgnafdelinger. Derudover et dagtilbud med 12 pladser, og et aflastningstilbud med 3 pladser. Hver anden uge mødes beboerne i vores aftenklub - Fyrtårnet.

På Skovbo Grøn bor 7 beboere, hvor hver enkel beboer er i centrum for eget liv. Vi sætter fokus på beboernes selv-og medbestemmelse i hverdagen krydret med neuropædagogik, KRAP og LA2 som metoder.

Hos os vægter vi nærvær, struktur og stærke relationer højt – både for borgere og medarbejdere. Vi er en organisation, hvor samarbejde, stabilitet og engagement er centrale værdier, og hvor du som medarbejder spiller en afgørende rolle i at skabe en god og meningsfuld hverdag.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med borgere med funktionsnedsættelser og komplekse behov
  • Arbejder med en anerkendende og respektfuld tilgang
  • Har faglig refleksionsevne og etisk bevidsthed
  • Kommunikerer tydeligt - kan både give og modtage feedback
  • Er engageret, samarbejdende og professionel
  • Kan motivere borgere og samtidig respektere deres selvbestemmelse
  • Har IT-kompetencer til dokumentation, planlægning og evaluering
  • Har kørekort.

Hos os får du:
  • Stjernestunder med beboerne
  • Et spændende og udviklende job med mulighed for indflydelse på pædagogik og praksis
  • Et fagligt miljø med fokus på neuropædagogik, LA2 og KRAP
  • Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme og engagerede kollegaer
  • En hverdag med både faglighed, humor, nærvær og indflydelse
  • Et tæt og positivt samarbejde med engagerede pårørende
  • Mulighed for faglig udvikling
Kan du se dig selv på Rosenholm, er det nu du skal slå til

Har du spørgsmål eller ønsker at høre kan du kontakte
Helene Halkjær Frandsen, afdelingsleder, på telefon 93 59 51 49

Ansættelse
Stillingen er på 30 timer om ugen med mulighed for fuldtid efter aftale eventuelt med opgaver kombineret med anden afdeling, tiltrædelse 1 august medmindre andet aftales.
Ansøgningsfrist den 19. juni
Samtaler forventes afholdt den 24. eller 26. juni

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rosenholm, Rosenholmvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9112cf4e-962c-429b-b5a9-96c3ad5fc90c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler