Økonomisk konsulent til hospitalsvæsenet søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du understøtte og bidrage til at skabe sammenhæng på tværs i hospitalsvæsnet? Vil du gerne være en del af et dynamisk og fagligt dygtigt team, som er tæt på både ledelse og sundhedspersonale i Regionshospitalet Gødstrup? Hvis ja, så læs nedenstående.  


I stillingen har du mulighed for at bruge dine forskellige kompetencer inden for økonomi og planlægningsopgaver, hvor vi vægter det tværfaglige samarbejde internt og på tværs af Staben.

Eksempler på arbejdsopgaver og ansvarsområder:
Som konsulent i Økonomi og Plan er din opgave først og fremmest at yde kompetent økonomisk, administrativ og strategisk support for afdelingsledelser og hospitalsledelsen. Du er desuden kontaktperson for 2-4 hospitalsafdelinger/afdelingsledelser i relation til økonomi og planlægningsopgaver. 

Du vil eksempelvis kunne blive udfordret af følgende opgaver:

  • Budgetlægning og budgetopfølgning på afdelingsniveau
  • Økonomiske beregninger på udvidelse eller flytning af kapacitet
  • Udarbejdelse af fremmødeprofiler
  • Opfølgning på data og aktivitet i BI.
  • Planlægningsopgaver, herunder funktions- og kapacitetsplanlægning
  • Strategiske opgaver, f.eks. udvikling, implementering og opfølgning på virksomhedsgrundlag
  • Planlægning, koordinering og opfølgning på dialogmøder mellem hospitalsledelsen og afdelingsledelserne 
  • Implementering af lokale og regionale beslutninger og forandringstiltag 
  • Udarbejdelse og koordinering af høringsprocesser 
  • Sekretariatsbetjening af diverse mødefora
  • Forberedelse, koordinering og opfølgning i forhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan.

De konkrete arbejdsopgaver og ansvarsområder vil blive forsøgt tilpasset dine kompetencer og ønsker. Aktuelt er vi en fusionsproces mellem de to tidligere separate afsnit, Strategi og Plan og Økonomi. Dette i det nye fælles afsnit: Økonomi og Plan.  

Stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen.
 

Personprofil og kompetencer:
Vi søger en kollega med følgende profil:

  • En kandidatgrad inden for enten økonomi, samfundsvidenskab eller tilsvarende uddannelse
  • Interesse og forståelse for økonomi, data og planlægningsopgaver 
  • Flair for skriftlig og mundtlig kommunikation
  • En tilgang til arbejdsopgaverne der er præget af initiativ, målrettethed og selvstændighed
  • En analytisk tilgang – hvor der gøres brug af konsulentrollen.
  • Evne til at samarbejde og begå sig bredt i organisationen med respekt for de mange roller og kompetencer, som aktørerne repræsenterer 
  • Viden om sundhedsvæsenets opgavefordeling samt organisatoriske og ledelsesmæssige struktur – er en fordel, men ikke et krav 
  • Evne til at håndtere flere opgaver samtidigt, samt et varierende og til tider højt arbejdspres.
  • Uformel og tillidsvækkende fremtoning
     

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor vi, i en munter tone og afslappet atmosfære, løser de mange spændende udfordringer, som sundhedsvæsenet bliver mødt af
  • En arbejdsplads, hvor vi kan garantere, at 2 arbejdsdage sjældent er ens 
  • Målrettet kompetenceudvikling. 
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage.
     

Praktiske oplysninger:
Økonomi og Plan er fysisk placeret på Regionshospitalet Gødstrup.

Økonomi og Plan er en del af Staben under hospitalsledelsen og udgør et af de centrale omdrejningspunkter for hospitalets drift og en række af hospitalets forandringsprocesser. 

Økonomi og Plan har samlet ca. 35 medarbejdere fordelt inden for: Kommunikation, Økonomi-drift og Strategi-og Plan / Budget og Aktivitet. 

 

Løn og ansættelsesvilkår iht. overenskomst med relevant forhandlingsberettiget organisation. 

Ansættelse 1. august 2024, eller efter aftale.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

 

Ansøgningsfrist: Søndag d. 16. juni, 2024.

Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag d. 24. juni, 2024 mellem kl. 10.00-15.00, på Regionshospitalet Gødstrup. Besked om indkaldelse til samtale vil ske onsdag d. 19. juni 2024.   

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte Økonomi- og planchef Henrik G. Iversen på tlf. 30173826 eller Cheføkonom Preben L. Sørensen 21835092.

Du kan søge jobbet online, vedhæft din ansøgning og dit CV.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054352

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook