BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en sygeplejerske til fast stilling på 37 timer.
Vi tilstræber, at der arbejdes i dag- og aftenvagt eller dag- og nattevagt. Stillingerne indeholder 5 - 8 aftenvagter eller nattevagter månedligt og weekendarbejde hver 3. weekend i 12 timers vagter.
Er du nyuddannet i januar 2024 og har interesse for ungdomspsykiatri, er du velkommen til at søge hos os.
I Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit 4 modtager vi unge patienter, i alderen 14 - 18 (21) år, med alle former for psykiatriske lidelser.
- Vi er et overskuelig afsnit med vilkår og rammer, som giver mulighed for at have fokus på den enkelte unge, og møde dem med høj faglighed i forhold til deres psykiatriske problemstillinger
- Vi har en afvekslende hverdag, hvor vi løser udfordringer sammen, med faglig sikkerhed og høj kompetence i det tværfaglige samarbejde mellem afsnittes sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgiver, læger, psykologer og sekretærer
I vores sengeafsnit er medarbejdere og ledelse kendetegnet bl.a. igennem deres dedikerede engagement og motivation for det ungdomspsykiatriske speciale og løsning af vores primære opgaver med udredning, diagnosticering og behandling.
Vi værdsætter vores gode arbejdsmiljø og arbejder kontinuerligt på, at have et sikkert og anerkendende arbejdsmiljø med plads til humor og vi forventer, at du vil tage del i det gode arbejdsmiljø og samarbejde.
Vi lægger vægt på og forventer, at du vil:
- gøre din sygeplejefaglighed gældende i løsningen af mange forskellige opgaver, hvor opgaveløsningen løbende må prioriteres
- have fokus på relations dannelse og patientinvolvering
- kunne tilpasse planlagte aktiviteter ud fra den unges individuelle behov og funktionsniveau
- kunne observere og beskrive dine observationer ud fra kendskab til det ungdomspsykiatriske speciale eller have ønske om, at dygtiggøre dig inden for dette
- kunne rumme patienter med svær selvskade og udadreagerende adfærd
- have fokus på at arbejde tvangsforebyggende sammen med afsnittets øvrige personale
- bruge dine gode evner for samarbejde på tværs af fagligheder, organisation og mellem sektorer samt i pårørendesamarbejde
- bruge og videreudvikle dine kompetencer inden for det psykiatriske speciale
I vores sengeafsnit arbejder vi blandt andet med fokus på:
- Tværfagligt samarbejde ud fra en mentaliseringsbaseret miljøterapi og kontaktpersonsordning
- Patientinvolvering og tæt samarbejde med pårørende og bosteder
- Implementering af sanseintegration, mestring, Safewards og NADA
Vi bestræber os på at se det hele menneske. De unge mennesker, der samtidig med deres psykiatriske udfordringer, gennemgår den samme udvikling som andre unge omkring identitet, uddannelse, køn, spirende seksualitet, "flytte hjemmefra problemer", etablere vennekreds, digital selvskade og digital dannelse.
Kan du se dig selv i dette vil der være et planlagt introduktionsforløb og en mentor, der kan bruges til sparring i forbindelse med opstart og oplæring i de forskellige arbejdsområder vi har i sengeafsnittet.
Kort om Sengeafsnit for Unge AUH/Skejby og Gødstrup
Afsnittet består af sengeafsnit i Gødstrup og sengeafsnit på AUH / Skejby hvor sengepladserne fordeles således:
- Sengeafsnit 4 Gødstrup har 5 sengepladser (6 disponible sengepladser)
- Sengeafsnit S2 Skejby med 11 sengepladser, heraf 5 skærmede (12 disponible sengepladser)
Sengeafsnit 4 for Unge i Gødstrup er et alment ungdomspsykiatrisk sengeafsnit, der tager sig af den sygehusbaserede indsats for unge mellem 14 og 18 (op til 21 år) med psykiatriske problemstillinger. Afsnittet har en akut modtagerfunktion og udfører observations- og behandlingsopgaver, og vi har på daglig basis et særdeles tæt samarbejde med sengeafsnittet i Skejby.
Brugen af tvang er minimeret betydeligt gennem de seneste 5 år, og vi arbejder struktureret med fortsat forebyggelse af tvang og er den 01.10.2018 overgået til at være Et Bæltefrit Afsnit.
Vi deltager i supervision, klinik, samspilsvejledning og løbende undervisning med henblik på faglig udvikling og har faste personaledage med henblik på faglig fordybelse og udvikling.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Oversygeplejerske Karina Hingebjerg, tlf.: 2425 5843
Tiltrædelse: den 01. januar 2024 eller snarest derefter
Ansøgningsfrist: den 22. oktober 2023
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 25. oktober 2023
Sengeafsnittet S2 og 4 har en fælles ledelse bestående af henholdsvis oversygeplejerske Karina Hingebjerg, oversygeplejerske Rikke Møller Nielsen og konstitueret ledende overlæge Martin N. Hansen.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på www.bua.rm.dk Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende autorisation.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtog i 2022 5.337 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2022 et nettobudget på godt 300 mio. kr. og pr. 1/1-2023 514,5 årsværk fordelt på 556 medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917726