BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Neurofysiologiassistentelev søges til Neurofysiologisk Klinik, Regionshospitalet Gødstrup
Neurofysiologisk Klinik på Regionshospitalet Gødstrup søger en elev med opstart d. 1. september 2024.
Forløbet er et 2-årigt langt forløb, der veksler mellem praktik på afdelingen og 4 teori perioder på Syddansk Erhvervsskole. Det forventes at du har gennemgået og bestået grundforløb 2 som hospitalsteknisk-assistent.
Vi er en lille afdeling bestående af 3 neurofysiologiassistenter og 1 neurofysiologiassistentelev.
Vores neurofysiologiske læger, som vi har dagligt kontakt med, hører til i Århus. Hver anden mandag kommer en af lægerne fra Århus og laver undersøgelser og holder konferencer.
På afdelingen vil du blive oplært i neurofysiologiske undersøgelser, som EEG, ENG, VEP og SSEP, samt indgå i den daglige drift. Du vil efterhånden som årene går, blive mere selvkørende, og mod slutningen af forløbet, vil du være med til at lave både ambulante og akutte undersøgelser.
Vi tilbyder;
- Lille rummelig personalegruppe, der giver god mulighed for indbyrdes sparring
- Tværfagligt samarbejde med neurofysiologer, neurologer og andre faggrupper i huset
- En kompetent afdeling, hvor grundig oplæring og høj faglighed prioriteres
- En vekslende hverdag med undersøgelser, praktiske opgaver, og teori
Vi søger en elev der;
- Interesserer sig for det neurofysiologiske fag
- Er god til at samarbejde med patienter og kollegaer
- Har evne til at bevare roen og overblikket i en vekslende hverdag
- Er kvalitetsbevidst, omhyggelig og ansvarsbevidst
- Har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Har lyst til at gå teknisk og empatisk til værks
Dit forløb og kompetencer vil blive dokumenteret i en logbog, som du får fra Syddansk Erhvervsskole. Det er din vejleder og dig, der i fællesskab udfylder den.
Læs eventuelt mere om klinikken her: Neurofysiologisk Klinik - Regionhospitalet Gødstrup (regionshospitalet-goedstrup.dk)
Læs nærmere om stillingens indhold i stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Jytte Borg Madsen på 30 57 72 86 eller jytte.borg.madsen@goedstrup.rm.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
IT-kompetencer på brugerniveau forventes.
Ansøgningsfrist er onsdag den 3. april 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 15.
Du kan søge jobbet online. ved at klikke på ”send ansøgning”Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010548