Neurocenter Bytoften søger nattevagt til en anderledes stilling med hver 3. weekend i HS-Bofællesskabet
Vi søger en nattevagt til en fast stilling pr. 1/2-26 eller snarest muligt. Stillingerne er på 30 timer med arbejde hver 3. weekend. Du vil blive en del af et team bestående af 3 nattevagter. Du vil arbejde i 12- timers vagter fra kl. 19.00 – 07.00. Du vil have 3 vagter efterfulgt af 7 fridage, herefter 4 vagter efterfulgt af 7 fridage. I HS-Bofællesskabet er der en nattevagt som har ansvaret for 18 beboere.
Hvis du er interesseret i en ansættelse på 37 timer, vil det betyde, at du har vagter i et andet vagtlag i dine nattevagts-friperioder.
HS-Bofællesskabet er en del af Neurocenter Bytoften og er et specialiseret botilbud til 18 borgere med Huntingtons sygdom. Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer. Vores mål er at skabe en hverdag præget af tryghed, overskuelighed og genkendelighed, hvor beboerne kan mestre deres liv længst muligt.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- Brænder for dit fag og vil bidrage konstruktivt med din faglighed til husets tværfaglige samarbejde
- Kan arbejde selvstændigt
- Kommer med en positiv tilgang og vil være med til at løfte de neuropædagogiske opgaver, bl.a. at støtte den enkelte beboer i at fastholde en god døgnrytme
- Tager udgangspunkt i den enkelte beboer og dennes livshistorie
Vi tilbyder:
- Gode og engagerede kollegaer, der støtter og hjælper hinanden
- En udfordrende og varieret arbejdsdag
- Høj faglighed hvor vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over egen praksis for at styrke den faglige udvikling
Ansættelse:
1. februar, 2026 eller snarest muligt.
Ansøgningsfristen
Ansøgningsfristen er sat til den 9. januar, 2026 kl. 08:00
Samtaler forventes afholdt den 14. januar, 2026.
Kontakt:
Yderligere oplysninger om stillingen kontaktes afdelingsleder, Pernille M. Petersen på telefon 41 22 95 40 eller via mail hcbpp@herning.dk Pernille træffes ikke fra den 20. december til og med den 28. december samt fra 30. december 2025 til og med den 4. januar 2026.
Ansøgning med uddannelsesbevis og øvrige relevante bilag bedes sendes elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Læs mere på Herning Kommune hjemmeside, plejeboliger, specialtilbud HS-bofællesskabet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d90d52f3-e5c9-4c31-a208-e1e6bd122f67