Mølholm HR Resursen: Tekstil Indkøber

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kvalitetsbevidst Tekstil Indkøber søges til Heartbeat, Herning Deltidsstilling 30 timer

Trives du i en hverdag, hvor effektivitet, struktur og koordinering er nøgleord? Motiveres du af mangeartede opgaver, hvor omdrejningspunktet er administration kombineret med leverandørkontakt, og sætter du en ære i at følge dine opgaver hele vejen i mål? Så er du muligvis den, vi søger.

Jobbet

Vi søger en dygtig indkøber, der gennem sin erfaring kombineret med en positiv og løsningsorienteret adfærd, bidrager til en effektiv daglig disponering og løbende udvikling af indkøbsflow og produktsortiment.

Med udgangspunkt fra adressen i Herning får du en indflydelsesrig og afgørende rolle i at tilsikre konkurrencedygtig produktion i højeste kvalitet. Du bliver faglig ansvarlig for indkøbsfunktionen, og din opgave bliver at drive og optimere denne. Via dialog og godt købmandskab skal du sikre, at virksomheden har branchens bedste leverandører til bedste priser.

Du vil blive en del af en mindre virksomhed på et team af 3 passionerede kollegaer, som alle tager del i virksomhedens øvrige projekter, opgaver og optimeringer. Det betyder at du udover din indkøbsfunktion, skal være villig til at hjælpe på tværs i organisationen.

Dine opgaver er mangeartede og spænder lige fra indkøb, logistik og speditionsopgaver, udfærdigelse af for- og efterkalkulationer til øvrige administrative opgaver, der understøtter salg og produktion. Rollen er derfor den rette for dig, der trives med administrative opgaver, opfølgning og kontakt til leverandører krydret med en bred intern snitflade – og hvor effektivitet og fleksibilitet er nøgleord i alle elementer.

Primære arbejdsopgaver

  • Dagligt operationelt indkøb – disponering til lager
  • Kontakt til leverandører og koordinering af indkøbsordrer
  • Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata og dokumentation samt certifikater på varerne
  • Ansvarlig for certificering af produkter m.m.
  • Ansvarlig for fragt, sejlliste, fortoldning samt varemodtagelse fra Kina og Pakistan
  • Bidrage til at sikre de bedste betingelser hvad angår pris, kvalitet og bæredygtighed
  • Kontinuerlig opfølgning, leverandørevalueringer og udvikling af relationer
  • Understøtte udviklingen af nyt sortiment bl.a. inden for bæredygtige produkter – herunder afdække markeder samt leverandører
  • Support til salg og produktion
  • Øvrige administrative opgaver

Din baggrund

Du har en solid erfaring med indkøb af tekstiker i en virksomhed med både danske og udenlandske kunder og leverandører.Du har gerne en relevant baggrund fra en grossist, handels- eller produktionsvirksomhed - og har du kendskab til branchen, er det bestemt en fordel, men da stillingen stiller krav til din alsidighed og fleksibilitet, er dette dog ikke det vigtigste. Dine menneskelige kompetencer så som gennemslagskraft, naturlig autoritet og smittende engagement er lige så afgørende for succes i rollen.

Vi forventer

Stærke IT-kompetencer – gerne erfaring med Uniconta, men ikke et krav. Du behersker Engelsk på forhandlingsniveau – kendskab til andre sprog er desuden en fordel. Du er nysgerrig, er samarbejdsorienteret og tager ansvar for såvel egne opgaver som virksomhedens fælles mål

Heartbeat ApS tilbyder:

Du bliver en del af en succesfuld virksomhed, hvor god service og langvarige kunde- og leverandørforhold er altafgørende. Du tilbydes kontinuerlig faglig og personlig udvikling kombineret med en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Har vi skabt interesse?

Hvis ja, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning og CV, som du skal sende til HR-konsulent Betina B. Mølholm via linket: www.hrresursen.dk/kontak Vi læser og vurderer indkommende ansøgninger løbende, så send gerne hurtigst muligt.Har du relevante spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Betina B. Mølholm på tlf. 2121 0466

Heartbeat ApS er en international produktions- og handelsvirksomhed i vækst, der primært sælger private label tøj og konceptløsninger. Produkterne kommer fra fabrikker i østen samt gode samarbejdspartnere i Danmark, og størstedelen af afsætningen sker på eksportmarkederne, hvor agil og omstillingsparat produktion og levering i kombination med høj kvalitet og service sikrer langvarige kundeforhold.

Læs mere om Heartbeat ApS på www.heartbeatstudio.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mølholm HR Resursen, Nørre Alle 23, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: http://hrresursen.dk/kontakt/?hr=show-job/161810&linkref=133309&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902467

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook