Mentor og vejleder i samme funktion, det er en drømmestilling!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du faglig stærk, og har du lyst til at være med til at udvikle på vores indsats til sygemeldte borgere og borgere i Fleksjob med behov for støtte til størst mulig livsmestring, så er det lige dig, vi har brug for.

Vi tilbyder 1 fuldtidsstilling med en kombination af de tre funktioner, Mentor efter LAB §167 og Vejleder efter SEL § 85, samt mulighed for undervisning i gruppetilbud til begge typer af indsatser.

Du bliver en del af et fagligt stærkt afsnit med 8 kolleger, der er Mentorer/vejledere, 5 kolleger fra vores tilbud samt 2 administrative kolleger.

Vores vision er at støtte borgerne til at opnå størst mulig livsmestring og deltagelse på
arbejdsmarkedet gennem et respektfuldt, tillidsfuldt og samskabende møde med os.

Vi arbejder ud fra, at borgeren kan styrkes i selv at kunne mestre eget liv, og dermed også en tro på, at vi kun skal være en del af borgerens liv, så længe der er behov for det. Borgeren skal selv være med til at definere målene for indsatsen, og vi tilbyder muligheder, der kan bidrage til, at målene kan blive indfriet.

Indsatsen er helhedsorienteret, hvilket betyder, at der er et tæt samarbejde med rådgivere og jobkonsulenter i huset, øvrige samarbejdspartnere og ligeledes med borgerens netværk.

Grundlæggende har vi en tro på, at tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for borgerens og de nære relationers oplevede livskvalitet. En mentor/vejleder i vores regi skal derfor have borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet for øje.

Det går stærkt her, og der er stor udskiftning af borgere i gruppen. Det betyder, at du skal være indstillet på at have fokus på målene med indsatsen og progression i forløbet.

Målgruppen
Målgruppen er borgere, der er sygemeldte eller tilkendt et fleksjob, og som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale udfordringer. Borgerne i målgruppen har mulighed for at udvikle sig, og forventes at kunne begå sig på arbejdsmarkedet i større eller mindre omfang, blandt andet på grund af støtte fra mentor/vejleder.

Arbejdsopgaver
Opgaverne er klassiske støtteopgaver som struktur, økonomi, bolig, beskæftigelse/aktiviteter, kontakt til samfundsrelevante kontakter, sociale relationer mm.

Desuden er dokumentation både dagligt og i form af status en vigtig arbejdsopgave.

Du vil kunne indgå i undervisning i gruppetilbud, som lige nu er et mestringsforløb for alle borgere, der er bevilget mentor. Der tilbydes ligeledes gruppeforløb i den metakognitive tilgang til borgerne.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har flere af nedenstående kvalifikationer

  • en pædagogisk eller anden relevant baggrund
  • erfaring med borgere med komplekse problemstillinger
  • erfaring med at arbejde med beskæftigelsesrettet fokus
  • erfaring med målrettede indsatser
  • kan motivere borgerne til selvstændighed
  • kan arbejde fleksibelt og rumme uforudsigelighed
  • kan samarbejde på tværs med forskellige faggrupper
  • kan formulere dig i både skrift og tale
  • har gerne kendskab til CURA,
  • har kørekort og egen bil til rådighed

Vi tilbyder
  • et fagligt stimulerende og godt arbejdsmiljø, hvor sparring er en selvfølge
  • et spændende arbejdsområde med mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer
  • en arbejdsplads, hvor tværfaglighed og professionalisme vægtes højt
  • stor mulighed for at påvirke det daglige arbejde
  • fleksibel arbejdstid
  • et arbejdsfællesskab med engagerede og udviklingsorienterede kolleger
  • synlig og tydelig ledelse

Vilkår og løn
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Stillingerne er på 37 timer.

Yderligere oplysninger
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afsnitsleder Pia Strandbygaard på telefon 23 66 73 00 eller pia.strandbygaard@herning.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2023.

Ansættelsessamtaler vil blive gennemført den 26. oktober 2023, (der kan blive indkaldt til en opfølgende samtale).

Stillingen er til besættelse straks eller 1. december 2023.

Om os
Læs mere om os på www.herning.dk

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sygefravær og Jobfastholdelse, Godsbanevej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919733

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook