Medicinstuderende eller præ-KBU til sommerferievikariat i psykiatrien

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du medicinstuderende eller præ-KBU, og har du lyst til et spændende og udfordrende job i psykiatrien, så skal du søge et sommerferievikariat i Regionspsykiatrien Gødstrup. 

Vi har 3 sommerferievikariater ledige til besættelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale. Du vil få et bredt spektrum af spændende opgaver, god støtte og hensyntagen til egne ønsker samt et super godt kollegialt miljø.

Regionspsykiatrien Gødstrup varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra visionen: ”Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom”, hvorfor vi i højere grad vil inddrage borgere og pårørende i vores strategier.

Vi garanterer dig spændende udfordringer og en attraktiv arbejdsplads, hvor du får stor mulighed for at præge ikke bare kulturen og de gode samarbejdsrelationer, men i høj grad også balancen mellem privat- og arbejdsliv. Vi er vilde med nye inputs, nysgerrige spørgsmål og andre måder at se verden på. 

Ud over faglighed sætter vi særligt sociale og personlige kompetencer og engagement i højsædet for at sikre bedst mulig behandling af patienter samt det gode arbejdsmiljø. Du vil blive en del af et dedikeret medarbejder- og ledelsesteam.

Din profil:
- Du har interesse for psykiatri (erfaring er ikke et krav)
- Du har som minimum gennemført 8. semester af medicinstudiet
- Du er samarbejdsvillig og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Du udviser stabilitet og robusthed
- Du er fagligt engageret og har en stor lyst og vilje til at lære nyt

Vi tilbyder:
Et vikariat med spændende udfordringer inden for det psykiatriske område
- Fast tilknytning til et specialeopdelt døgnafsnit
- Mulighed for god daglig vejledning og sparring med afdelingens overlæger/læger
- Mulighed for at opbygge og udvide dine kompetencer
- Daglig arbejdstid mellem 8.00 - 15.30 
- Et veltilrettelagt introduktionsprogram og mulighed for at deltage i ugentlig undervisning, hvor der er relevante lægefaglige emner på programmet

Yderligere information:

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på tlf. 2033 1784

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning skal være os i hænde senest den 25. februar 2024. 

Samtaler forventes afviklet løbende.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt kopi af autorisationsbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter. 
Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser". 

Vi bor i nye, flotte rammer 
I vores nye, flotte rammer i Gødstrup vil du få 350 kolleger, og sammen behandler vi 5.000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 67 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.

Vi er nemme at komme frem til 
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren. Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde og på den måde komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her. 

Læs mere om os 
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972382

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook