BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Medarbejder til havecenter
Mestrer du god kundeservice og er villig til at gå dét ekstra skridt for kunden? Er du proaktiv og evner du at arbejde selvstændigt, men samtidig fungerer godt i et team. Så er det måske dig vi står og mangler i vores havecenter!
Midtjysk Gartnerhal A/S, i daglig tale kaldet Gartnerhallen, er en specialbutik med blomsterbinderi, havecenter, interiør, brugskunst, frugt og grønt, indendørs planter, engrosafdeling m.m. Vi er 15 ansatte og søger en ny til holdet, da én af vores medarbejdere har søgt nye udfordringer. Du vil selvfølgelig få oplæring og blive sat godt ind i tingene.
Når du er sat ind i opgaverne, vil du have en mulighed for medansvar for varebestilling.
Arbejdsopgaver:
- Varebestilling
- Vareopfyldning
- Pasning og pleje af planter
- Kundekontakt
- Beplantninger
- Ad-hoc opgaver
Hvem er du?
- Du er struktureret og detaljeorienteret
- Du trives med at arbejde med mange bolde i luften
- Du har nemt ved at indgå i relationer med kollegaer på tværs af afdelinger
- Du har erfaring med haveplanter, men dette er ikke et krav
- Du har sans for detaljer og er god til udstilling af salgsvarer
- Du har butikserfaring, men dette er ikke et krav
- Du har mod på at lære basal viden om alt hvad der rører sig i butikken
- Du har et godt humør og har let til smil
Hvad kan vi tilbyde?
- Grundig oplæring med masser af sparringsmuligheder
- Et spændende og udfordrende job, med rig mulighed for ansvar og udvikling af egne kompetencer både fagligt og personligt
- Et godt kollegaskab, hvor der aktivt bliver gjort noget for fællesskabet
- Vi har en uformel tone og der er højt til loftet
- Du vil få indflydelse på fremtidige tiltag i Gartnerhallen
Tiltrædelse og ansøgning
Stillingen er 37 timer med arbejde hver anden weekend og ønskes som udgangspunkt besat 1. april. Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karsten på tlf. nr. 96 26 60 07. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion.
Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning og CV som sendes til kfp@gartnerhal.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/ via https://www.jobmidt.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=832c5bef)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gartner-Hallen, Ringkøbingvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013333