Medarbejder gerne med behandlingserfaring til Rusmiddelcenter Herning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rusmiddelcenter Herning søger pr. 1. oktober 2023 en dygtig behandler til en stilling på 37 timer om ugen.

Uddannelsesmæssige kvalifikationer: Psykolog eller professionsbachelor f.eks. socialrådgiver eller pædagog

Kort om os:

Rusmiddelcenter Herning er en organisation med et fagligt stærkt miljø, hvor udvikling og kompetencer prioriteres højt. Et godt arbejdsmiljø og samarbejde på tværs af teams og fagligheder har også en høj prioritet. Vi tilbyder borgere i Herning Kommune behandling for afhængighed af hhv. alkohol og euforiserende stoffer. Vi har eget sundhedsteam og et team, der arbejder med hjemløshed og bostøtte. Der er i alt ansat 34 medarbejdere i Rusmiddelcenter Herning.

Vores fælles referenceramme er veldefineret: Mentalisering, MI og kognitiv.

Hvis du vil vide mere, så kan du orientere dig på Rusmiddelcenter Hernings hjemmeside, her kan du læse om vores behandlingstilbud, målgrupper og metoder.

Jobfunktioner
Vi søger en medarbejder til alkoholbehandlingen. Alkoholbehandlingen er kendetegnet ved at arbejde helhedsorienteret. Medarbejderne navigerer i en alsidig hverdag, hvor der er fokus på at møde den enkelte borger på en anerkendende og respektfuld måde.

Du skal være indstillet på at løse forskellige behandlingsopgaver. Opgaverne er udredning og behandlingsforløb, hvor der arbejdes med borgerens behov og behandlingsmål.

En del af borgerne, der er i behandling, kan have andre udfordringer end afhængighed f.eks. psykiatriske lidelser, traumer eller sociale problemer. Derfor forsøger vi at inddrage borgerens professionelle/private netværk.

I Rusmiddelcenter Herning har vi stor behandlingsmæssig erfaring og er en personalegruppe, der er godt sammentømret. Vi er en visionær og ambitiøs institution, som er i bevægelse med nye tiltag. Vi møder hinanden på en respektfuld måde. Vi værdsætter et godt kollegialt fællesskab med trivsel og psykologisk tryghed.

Vi glæder os til at tage imod dig som en ny kollega, der kan og vil bidrage med nye ideer og perspektiver.

Vores forventninger til dig, at du:

  • trives med at have en alsidig hverdag, hvor opgaverne er kombineret.
  • er god til at kommunikere tydeligt og anerkende.
  • kan se den enkeltes ressourcer og kompetencer.
  • kan arbejde manualbaseret
  • kan lede og strukturere behandlingsforløb.
  • har mod og lyst til at lede gruppeforløb.
  • kan arbejde selvstændigt.
  • trives med at indgå i tætte samarbejdsrelationer med dine kollegaer, herunder deltage i supervision og sparring. Vi forventer, at du vil bidrage til samarbejdet: at du kan og vil vise, at du er fejlbarlig.
  • har en god dømmekraft og handlekraft.
  • er fleksibel og kunne tilpasse din indsats efter borgerens behov/opgaverne i teamet.
  • har en smittende energi og et positivt livssyn.
  • har flair for dokumentation, og ser det som en vigtig del af dit arbejde.
  • har IT-kompetencer på brugerniveau.

Timetal: 37 timer om ugen.

Ansøgningsfrist
Søndag den 20. august 2023 kl. 23.30.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 24. august 2023
Tiltrædelse: Den 1. oktober 2023.

Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst.

Yderligere spørgsmål til stillingen kan fås ved at kontakte:
  • Anne-Mette Jespersen, Centerleder telefon 30 63 58 76
  • Heidi Sand Nielsen, afdelingsleder i alkohol telefon 51 18 91 04

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Tietgensgade 5 C, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=83800

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882429

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook