BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Zystm A/S designer, producerer og indretter sygehuse, laboratorier og skoler i Danmark og udlandet. Zystm er en utrolig spændende virksomhed, hvor der sker meget, og der altid er nye udfordringer.
Hos Zystm er nogle af de faglige fokusområder: Leveringstid-/sikkerhed, kvalitet, design, funktion og fleksibilitet.
Alle vores medarbejdere er 100% dedikerede, og du vil indgå i et team, der er engageret, men hvor der også er plads til det sociale. Vi spiser alle sammen i vores moderne kantine, hvor der bliver serveret lune og kolde retter. Vi har en velfungerende personaleforening og der arrangeres flere spændende ting i løbet af året.
Zystm A/S ligger placeret i det nordlige industrikvarter i Herning. Så hvad enten du vælger at cykle, da du bor i byen eller du tager motorvejen, som kun ligger 6 minutter fra firmaet, så er det let at komme til arbejdspladsen.
Jobbet:
Kunne du tænke dig at gøre en forskel og være med på holdet i maskinværkstedet i en produktions virksomhed, der er førende indenfor sit felt med produktion af inventar, så vil vi meget gerne modtage din ansøgning eller henvendelse.
Vores produktions-team består af maskinsnedkere, maskinsnedkerlærlinge, møbelsnedkere og ufaglærte, så du kommer til at være en del af et dynamisk fagligt fællesskab.
Der er et tæt kollegialt samarbejde på tværs i produktionen mellem de forskellige afdelinger, så du bliver en del af et bredt fællesskab og den helt specielle team-ånd, der hersker i virksomheden.
Vi søger en medarbejder, der har flair for betjening af primært CNC-maskiner, men også arbejde ved kantlimer, pladesav mm. kan komme på tale. Din baggrund er ikke afgørende, dog ser vi gerne, at du har en baggrund som maskinsnedker eller evt. møbelsnedker. Er du ufaglært men med stor erfaring i arbejdet med disse maskiner, hører vi også gerne fra dig. Du vil blive grundigt oplært af gode kolleger.
Vi ønsker at du har følgende kvalifikationer:
- Du skal have erfaring i at betjene CNC maskiner.
- Du skal have en god tegningsforståelse og et godt overblik.
- Du skal have nogen erfaring i CNC-programmering
- Du skal være kvalitetsbevidst og tør tage et ansvar.
- Du skal være en dygtig og selvstændig håndværker.
Arbejdstid:
Flexibel arbejdstid ud fra kl. 15.00 - 24.00
Zystm kan tilbyde dig:
- Du bliver en del af en superdynamisk og fleksibel arbejdsplads.
- Du får muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.
- Der er muligheder for fleksible arbejdstider.
- Der er kantineordning med lækkert mad 2 gange i løbet af din arbejdsdag.
- Du har en sundhedssikring der kan sikre dig og din familie.
- Der er en uformel omgangstone i en flad organisation.
- Du får mulighed for indflydelse på dit eget job.
Din ansøgning bedes rettet til:
Kunne du tænke dig at vare en del af Zystm, og ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte værkfører Paw Bertelsen på tlf.: 9215 3711.
Der skal ansøges vi link på vores hjemmeside: https://zystm.com/da/om-zystm/ledige-stillinger/ under fanen: Job - ledige stillinger - Maskinsnedker.
Vi behandler ansøgerne løbende, så hurtig henvendelse vil være en fordel.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ZYSTM A/S, Lillelundvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097360