Maritim og/eller miljøteknisk medarbejder til overvågning af naturens tilstand i fjord og hav til Miljøstyrelsen Midtjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du betjene et skib, og har du forstand på motorer? Har du interesse for og viden om livet i fjord og hav, og trives du både med sejlture på havet og koncentrerede dage foran skærmen? Og vil du være med til at gennemføre statens overvågningsprogram på fjord og hav?

Opgaver og organisering
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og er den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til beskyttelse og
benyttelse af naturen.

Du vil blive tilknyttet Miljøstyrelsens enhed i Herning, hvorfra vi arbejder med overvågning af naturens tilstand på land og til vands - i vandløb, søer, grundvand og i de kystnære farvande. Vi overvåger fugle, arter og naturtyper samt bidrager til vandplanlægningen og Natura 2000 planlægningen.

Kerneopgaver
Vi søger en sejlkyndig og teknisk kyndig kollega til vores ’fjord og hav’-team, der arbejder med overvågning af naturens tilstand i de vestjyske fjorde, Limfjorden og den kystnære del af Vesterhavet i henhold til det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA). Du vil som udgangspunkt blive involveret i alle typer af opgaver knyttet hertil, fra sejlads og prøvetagning til dataregistrering og kvalitetssikring af data i vores databaser. Du vil desuden få ansvaret for teamets både/skibe og udstyr, herunder vedligeholdelse og nyanskaffelser. Teamet råder bl.a. over en Cygnus 33, som ligger fast i Ringkøbing havn og en trailbar Poca 600, som benyttes i de lavvandede områder.

Efter behov og afhængigt af dine kvalifikationer kan du lejlighedsvist forvente også at skulle bidrage til løsning af opgaver i andre teams.

Din profil
Måske har du en maritim uddannelse og er frisk på at supplere dine kompetencer med viden om prøvetagning og havmiljø. Eller også har du en miljøteknisk/naturvidenskabelig uddannelse og erfaring med sejlads og bådmotorer.

Det er ikke afgørende, om din baggrund er maritim eller teknisk (eller måske noget helt tredje?), eller om du er nyuddannet eller erfaren. Når vi læser din ansøgning vil vi lægge vægt på følgende kompetencer/kvalifikationer:

  • Har en maritim baggrund og/eller en relevant miljøteknisk/naturfaglig uddannelse
  • Har blå bog, ROC-certifikat, samt navigations- og motorpasserbevis for erhverv eller lignende
  • Har erfaring med drift og vedligehold af mindre fartøjer
  • Har flair for teknik og lyst til at arbejde med avanceret måleudstyr
  • Har viden om marin biologi
  • Har praktisk erfaring med biologiske, kemiske og fysiske undersøgelser i fjord og hav
  • Har bred erfaring med it (særligt software til datahåndtering, databaser og Excel)
  • Arbejder omhyggeligt og struktureret
  • Har kørekort til personbil
  • Er søstærk
Ud over det faglige er det vigtigt for os, at du har gejst og gåpåmod, og at du tager de løbende omstillinger og omprioriteringer med et smil. Vi forventer, at du tager ansvar for egne opgaver og samtidig er god til at dele viden og bidrage til samarbejdet i dit team.

Vi tilbyder
Masser af natur og spændende opgaver både ude og inde, samt en god arbejdsplads med dygtige ansvarsbevidste og uhøjtidelige kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Tjenestestedet er Miljøstyrelsen, Lollandsvej 4G, 7400 Herning.

Yderligere oplysninger?
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Heine Glüsing på tlf. 2288 9966 eller teamkoordinator Rikke Bjerring på tlf. 2090 6068.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest d. 19. juni 2023.

Vi planlægger at holde samtaler hhv. den 23. juni og den 26. juni 2023.

Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at udfylde tests og/eller forberede en case

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Miljøstyrelsen Midtjylland, C/O Miljøstyrelsen Midtjylland Lollandsvej 4G, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169780&DepartmentId=6161&MediaId=3648&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847900

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook