Vi søger en lokalplanlægger med interesse for vedvarende energi og bæredygtig udvikling til Planafdelingen i Herning Kommune.
Vil du arbejde med grøn omstilling dér, hvor den bliver konkret – og hvor der både er muligheder og benspænd? I Herning Kommune søger vi en planlægger, der har lyst til at arbejde med sol- og vindenergi, energianlæg og de mange afvejninger, der opstår, når klima, byudvikling og erhverv skal spille sammen i praksis.
Herning Kommune har gode rammer for vedvarende energi: store landområder, tydelige bystrukturer og et erhvervsliv, som ønsker udvikling. Samtidig er det projekter, der kræver faglige valg, dialog og viljen til at finde løsninger, der både kan vedtages politisk og fungere lokalt. Som planlægger får du ansvar og indflydelse i konkrete energiprojekter – fra de første overvejelser til lokalplan og myndighedsafklaring – og du bliver en del af et miljø, hvor faglighed, samarbejde og realisme går hånd i hånd.
Planafdelingen er en del af forvaltningen By, Erhverv og Kultur (BEK), hvor vi arbejder for, at Herning Kommune er et godt sted at leve, arbejde og drive virksomhed – også i en fremtid der kalder på mere vedvarende energi. For os handler planlægning om helhed, kvalitet og langtidsholdbare løsninger, skabt i samarbejde med borgere, politikere og udviklere.
Om jobbet
Du bliver en del af lokalplanteamet, hvor vi arbejder med lokalplanlægning for både by- og landområder. En vigtig del af stillingen er at skabe de planmæssige rammer for vedvarende energi og den grønne omstilling, men jobbet rummer også mange andre typer planlægningsopgaver.
Du kan fx komme til at arbejde med lokalplaner for:
- byudvikling og nye boligområder
- erhverv og detailhandel
- kultur- og fritidsprojekter
- omdannelse og udvikling af eksisterende byområder
- vedvarende energianlæg som sol- og vindprojekter
Vi arbejder gerne på tværs af lokalplan- og kommuneplanteamet, og i vores energiprojekter, arbejder du tæt sammen med en mindre gruppe af 4 kollegaer på tvær af de to teams.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- at udarbejde lokalplaner for forskellige projekttyper, herunder også vedvarende energi
- at arbejde med sammenhænge mellem arealanvendelse, byudvikling, erhverv og klima
- at være myndighed og faglig sparringspartner for borgere, udviklere og rådgivere
- at omsætte strategier og politiske mål til konkrete planer og beslutningsoplæg
- at formidle komplekse projekter på en klar og forståelig måde
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- har en uddannelse inden for fysisk planlægning – fx arkitekt, landskabsarkitekt, ingeniør, landinspektør eller lignende
- er motiveret for at arbejde med vedvarende energi, bæredygtig arealplanlægning og grøn omstilling
- kan arbejde helhedsorienteret og navigere mellem tekniske, landskabelige og samfundsmæssige hensyn
- trives i dialog med mange aktører og kan samarbejde på tværs af fagligheder
- har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
- gerne har kendskab til planloven og lokalplanlægning – men nyuddannede er også meget velkomne
- kan formidle komplekse emner på en enkel og tillidsvækkende måde
- måske kender GIS, Adobe eller Office – eller har lyst til at lære det
Hvem er vi?
I Planafdelingen er vi 19 kolleger med forskellige faglige baggrunde og erfaringer. Vi har en uformel omgangstone, høj faglighed og stor lyst til at bruge hinanden i hverdagen.
I BEK arbejder vi ud fra tre værdier:
- Fællesskab og samarbejde – vi tror på, at gode løsninger skabes sammen
- Handlekraft og mod – vi tør tænke nyt og bringe planer videre
- Ansvar for fremtiden – bæredygtighed, læring og langsigtede løsninger er en del af vores faglighed
Hvad får du hos os?
Hos os får du et job tæt på den grønne omstilling, hvor din faglighed gør en reel forskel. Du får muligheden for at præge store energiprojekter fra idé til lokalplan, gennem dialogen med udviklerne.
Vi leverer et stærkt fagligt miljø med sparring, fleksibilitet og tillid, samt en arbejdsplads, som giver plads til både ambitioner og humor.
Hvis du vil være med til at forme fremtidens energilandskab i Herning Kommune, glæder vi os til at høre fra dig.
Stillingen
Fast fuldtidsstilling (37 timer pr. uge)
Løn efter gældende overenskomst
Arbejdssted
Rådhuset, Torvet 5, 7400 Herning.
Tiltrædelse
Den 1. august 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: den 7. juni 2026
Samtalerne forventes at blive afholdt i uge 25.
Kontaktperson
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Louise Bruun Jensen, Planchef, mobil 93 59 47 23
Bilag
Virksomhedsgrundlag for By, Erhverv og Kultur
Serviceforståelsen for erhvervsområdet
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3020e175-27be-4a1f-bebf-2ce44ab7023e