BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi oplever tilgang af både patienter og nye opgaver og derfor opruster vi nu i vores sekretariat.
Har du lyst til at transformere, digitalisere og arbejde med bæredygtige løsninger?
Vil du have kollegaer, der får vilde ideer – og også har opbakning til at handle på dem?
Kan du bidrage til udnytte ressourcer optimalt, så vi får mest sundhed for pengene?
Er du klar på nye eventyr og parat til at indgå i et team, der er fordelt på flere matrikler og har mange forskelligartede opgaver, så læs endelig videre.
Når du har været hos os et stykke tid, er det ikke usandsynligt, at du har hørt afdelingens professor fremhæve sekretariatet for besøgende samarbejdspartnere som "et fantastisk hold, der løser stort og småt med smil på læben, og tilmed optræder med revy til afdelingens sommerfest"
Hvem er vi?
Vi har fokus på det gode patientforløb samt relationen mellem de fagpersoner, der involveres i dette. Her spiller lægesekretærerne en vigtig rolle, og vi anvender såvel brede som dybe kompetencer i arbejdet med at tilrettelægge patientforløbene. Sekretærgruppen løfter en bred palette af opgaver, der hele tiden udvikler sig i takt med, at nye initiativer sættes i søen. Vi har ligeledes en høj forskningsaktivitet, og også her har lægesekretæren en vigtig rolle at spille.
Det samlede sekretariat består af i alt 15 sekretærer, hvoraf de 9 primært arbejder på Regionshospitalet Gødstrup. Det er her, vi mangler endnu en kollega, og du vil således blive vores 10. medlem.
Derudover har afdelingen en Høreklinik i henholdsvis Holstebro og Viborg, der hver har 3 lægesekretærer tilknyttet. Skulle du have lyst til at løse opgaver på flere matrikler på sigt, er det blot et plus i vores bog, så skriv endelig det i din ansøgning.
Viften af geografiske lokationer er bred, og krydret med hjemmearbejde giver det stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af opgaver og fremmøde for den enkelte.
Den primære arbejdstid er i dagtid på hverdage, men man skal være indstillet på at være til stede i afdelingen, når patientflowet kræver det, og at tingene kan ændre sig over tid.
Kort sagt:
Vi tilbyder dig en ny stol på et selvledende team med høj faglighed, drive og stor psykologisk tryghed. Du kan blive del af et værdsat team, som løfter mange forskelligartede opgaver, på en afdeling, der altid er i rivende udvikling og ikke er bange for at være first mover.
Om dig/Hvem er du?:
- Uddannet lægesekretær/SAK og har en positiv tilgang til forandringer, der giver mening for patienterne, arbejdsmiljøet og det tværfaglige samarbejde
- Interesseret i nye opgaver, der også kan udvikle dine egne kompetencer og kvalifikationer.
- Mødestabil – vi har brug for alle hver dag
- Kan arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger under givne rammer
- Har mod på udvikling, og lyst til at byde ind på specialistopgaver
- Tør gå nye veje og udfordre vanetænkning
IT-kompetencer på brugerniveau forventes.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Skrive og registrere patientforløb
- Indkaldelser af patienter til undersøgelse og planlægning af optimale forløb
- Diverse receptionsopgaver samt telefonbetjening
- Understøttelse og vikling af nye digitale værktøjer, både for medarbejder og patienter
- Mulighed for specialeopgaver afhængig af kompetencer og præferencer
For mere information og spørgsmål er du velkommen til at kontakte
sekretariatsleder Mette Lund Andreassen, på melanr@rm.dk eller telefon 22468029.
Hvis du vil tale med en sekretær fra gruppen, står Helene Frøslev, helefo@rm.dk gerne til rådighed.
Hvis du gerne vil mærke vores gode stemning, er du meget velkommen til at lave en aftale om at kigge forbi, alternativt kan du jo kigge virtuelt forbi på facebook: Øre-næse-hals Gødstrup.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest (og autorisation)
Stillings- og funktions beskrivelse kan du se her.
Du kan søge jobbet online. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: 26.06.24 – men vi behandler ansøgninger løbende pga. tidsfrist
Samtaler forventes afholdt: 27.06.24 (forvent indkaldelse med kort varsel)
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072193