Ledig stilling som kirketjener ved Lind kirke - Rind-Kollund Sogne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som kirketjener ved Lind kirke, Rind-Kollund Sogne er ledig til besættelse snarest.

Stillingen er på 25 timer om ugen. Normalt fordelt på 4 hverdage med kirkelige handlinger + tjeneste i forbindelse med gudstjeneste på lør-, søn- og helligdage. Den faste ugentlige fridag vil være mandag. Kirketjenesten deles med anden kirketjener, som betyder at der arbejdes hver 2. weekend.

Kirketjenerens kerneopgaver består i at varetage:

  • praktisk kirketjeneste med klargøring til gudstjenester og kirkelige handlinger samt efterfølgende oprydning i Lind, Rind og Kollund kirker
  • pasning og tilsyn med sognehusets lokaler herunder mindre reparationer og vedligehold
  • klargøring og opstilling til arrangementer i sognehuset og kirkerne
  • rengøring af sognehuset og kirkerne
  • servicering og oprydning i forbindelse med mødevirksomhed og arrangementer

Hertil kommer mange ad-hoc opgaver, som er med til at gøre stillingen ekstra udfordrende og afvekslende.

Igennem sit arbejde vil kirketjeneren i høj grad være kirkernes ansigt udadtil.

Rind-Kollund Sogne har 13 medarbejdere, som alle ønsker et godt samarbejde.

Sognet er desuden kendetegnet ved et aktivt sogneliv med mange velbesøgte aktiviteter. Det er menighedsrådets vision, at kirken er og skal være en aktiv del af byens liv.

Vi forventer, at du:

  • har interesse for kirken og til opgaverne som kirketjener evt. erfaring inden for det kirkelige arbejde
  • er loyal over for folkekirkens opgave
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere, præster og menighedsråd
  • har et godt humør og en positiv livsindstilling
  • er fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider og -opgaver.

Ansættelse sker ved Rind-Kollund Sogns Menighedsråd beliggende Kollundvej 47, Lind, 7400 Herning.

Ansættelsesstedet er sognehuset i Lind. Sognehuset er desuden arbejdsplads for sognets 3 præster, organist, kordegn samt kirke- og kulturmedarbejder.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. 

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819 kr. – 394.347 kr. Fikspunktet er 305.819 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen bl.a. i forbindelse med arbejde uden for normal arbejdstid. Derfor ydes der til stillingen et årligt rådighedstillæg, der udgør årligt 28.859,57 kr. Alle tal anført i nutidskroner (1.4.2024) for fuldtidsstilling.

Menighedsrådets forslag til begyndelsesløn er fikspunkt.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Peder Karstoft på tlf. nr. 2993 5030 eller på mail til 8803fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådets mail 8803fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest tirsdag den 20. august 2024.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted inden udgangen af august måned.

Menighedsrådet kan oplyse, at der er 3 måneders prøvetid, og at der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (24-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

RIND MENIGHEDSRÅD, Kollundvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093595

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook