Ledende overlæge med specialeansvar for nefrologi Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores vision er klar – vi vil være Danmarks bedste medicinske afdeling – og du har nu mulighed for at blive en del af det hold, som får visionen til at leve i dagligdagen.

 

Stillingen som ledende overlæge med specialeansvar for nefrologi ved Regionshospitalet Gødstrup er ledig til ansættelse pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale. 

Du vil komme til at indgå i et stærkt ledelsesteam i en afdeling, hvor vi har sat barren højt.

 

Ledelsen af det nefrologiske speciale varetages af den ledende overlæge sammen med oversygeplejersken i Sengeafsnit for Nyresygdomme og Klinik for Nyresygdomme samt oversygeplejersken i Klinik for Dialyse. Sammen har afsnitsledelsen ansvaret for den daglige drift, hvor målsætningen er at yde den allerbedste pleje og behandling til vores patienter. En anden vigtig opgave for afsnitsledelsen er at sikre den tværfaglige profilering og udvikling af specialet, således at det fortsat fremstår fagligt robust og stærkt – en attraktiv enhed, vi er stolte af.

 

I Medicinsk Afdeling betragter vi velfungerende og tætte ledelsesmakkerskaber mellem ledende overlæger og oversygeplejersker som afgørende for, at afdelingen og specialerne kan drifte effektivt og udvikle sig optimalt. Du vil få mulighed for at indgå i forløb med ledelsesudvikling med formålet at understøtte afsnitsledelserne og samspillet mellem afdelingsledelsen og afsnitsledelserne.

 

Medicinsk Afdeling

Vi er efterhånden godt landet på Regionshospitalet Gødstrup, og det er en fantastisk oplevelse at tage et helt nyt hospital i brug. Vi oplever, at hospitalets rammer gavner både det faglige og sociale fællesskab samtidig med, at patienterne også tilbydes de bedste rammer for effektive behandlingsforløb. Medicinsk Afdeling varetager den medicinske funktion for ca. 300.000 borgere i de seks vestlige kommuner i Region Midtjylland og har ud over hovedfunktionen i Gødstrup også funktioner i Center for Sundhed, Holstebro og i Ringkøbing Sundhedshus. Der er fælles afdelingsledelse bestående af cheflæge og chefsygeplejerske.

 

Afdelingen varetager diagnostik, behandling og pleje inden for følgende specialer: hæmatologi, lungemedicin, infektionsmedicin, endokrinologi, nyremedicin, reumatologi, gastroenterologi og geriatri. Afdelingens sengekapacitet er 90 senge fordelt på fem sengeafsnit. Der er tilhørende ambulant funktion inden for alle af afdelingens otte specialer samt et stort dialyseafsnit med 36 dialysepladser og klinik for udredning af patienter mistænkt for cancer.

Ud over at være arbejdsplads for ca. 500 fastansatte medarbejdere er afdelingen også uddannelsessted for medicinstuderende, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever på alle trin af uddannelsesforløbene.

 

I Medicinsk Afdeling har vi konstant fokus på at blive bedre i planlægningen af vores patientforløb, således at patienten får den bedste behandling og pleje. Vi arbejder meget målrettet med bl.a. patient-/pårørende-inddragelse, overgangen fra hospital til eget hjem og implementering af tekniske løsninger – alt sammen med formålet at give værdi for patienten.

 

Den nefrologiske funktion

Nefrologien på Regionshospitalet Gødstrup er en del af Medicinsk Afdeling og udgøres af Universitetsklinikken for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse, der omfatter Nyremedicinsk Sengeafsnit med 16 senge, Klinik for Nyresygdomme, Klinik for Dialyse og Medicinsk Forskning. Til forskningsafsnittet er tilknyttet bioanalytikere, projektsygeplejersker, ph.d.-studerende, klinisk professor og seniorforskere.

 

Specialet er kendetegnet ved stor lægefaglig og plejemæssig bredde. Nefrologi varetager kroniske, oftest mangeårige eller livsvarige forløb hos patienter med stor diversitet i funktionsniveau og social ydeevne. Desuden varetages behandling af en række akutte forløb og forløb inden for bred intern medicinsk behandling og diagnostik.

 

Vi tilstræber at yde den bedst mulige faglighed i diagnostik, behandling og pleje af alle patienter. De kroniske forløb skal karakteriseres ved kontinuitet fra medarbejdere gennem PAL, kontaktlægeordning og kontaktsygeplejersker. Herved skabes et sikkerhedsnet for vores hårdest ramte kronikere, hvor det at være til rådighed er en livline. Vi skaber kontinuerlige og gode relationer til patienterne ved at stå til rådighed og være pålidelige i kommunikation og beslutningstagen. Vi respekterer vores patienter på tværs af sygdomsmæssige og sociale skel.

 

Nefrologisk lægebemanding

Den nefrologiske funktion varetages af den ledende, specialeansvarlige overlæge, som har det overordnede faglige ansvar for specialet samt aktuelt yderligere 3 speciallæger og klinisk professor. Derudover har afdelingen læger i forskellige stadier i uddannelsen: KBU-læger, introduktionslæger, HU-læger og AP-læger samt også medicinstuderende.

 

  1. Arbejdstilrettelæggelse

Ledende overlæge med specialeansvar indgår ikke i vagten, men har dagligt fremmøde på hverdage. Herudover vil der være mulighed for at bidrage til afvikling af stuegang i weekender og på helligdage.

 

Der er i afdelingen etableret følgende vagtlag: forvagt har fremmøde fra kl. 08.00-20.00, to mellemvagter (er samlet i én funktion kl. 08.00-17.00, funktionen deles herefter i to kl. 16.30-8.30), en akut medicinsk bagvagt og en speciallægevagt.

 

Der er beredskabsvagt for hæmatologi og nefrologi, som dækkes af overlægerne i disse specialer.

 

Ledende overlæges funktion

  • Være tæt sparringspartner for Afdelingsledelsen ift. afdelingens overordnede strategi og retning, bl.a. gennem deltagelse i afdelingens tværfaglige lederteam, der består af Afdelingsledelsen, ledende overlæger, oversygeplejersker, sekretariatsleder og leder af kvalitet og udvikling. 
  • Sikre højst mulig kvalitet i patientbehandling og patientpleje og samordning af behandling og pleje med hospitalets øvrige afdelinger.
  • I samarbejde med afdelingens kliniske professor sikre gode muligheder for fortsat høj forskningsaktivitet.
  • Prioritere efter- og videreuddannelse af det lægefaglige personale og andre personalegrupper.
  • Aftalte mission, vision og strategi gennemføres i afdelingen.
  • Sikre den løbende dokumentation af afdelingens opgaver, produktion og kvalitet.
  • Iværksætte udviklings- og forskningsopgaver og derved bidrage til fagets løbende udvikling og omdømme i samarbejde med klinisk professor.
  • Indgå i alle driftsopgaver på lige fod med de øvrige speciallæger i sengeafsnit og klinikker.
  • Efterleve og konkretisere afdelingens værdier.
  • Der henvises i øvrigt til stillings- og funktionsbeskrivelsen.

 

Desuden forventer vi, at

  • Du altid sætter patienten først – også i en travl hverdag.
  • Du byder dig til, når dagligdagen er presset.
  • Du deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger.
  • Du betragter dig selv som kulturbærer og bidrager aktivt til at styrke det kollegiale fællesskab både fagligt og socialt på tværs af faggrupper.
  • Du har stærke samarbejdsevner både mono- og tværfagligt og stimulerer samarbejdet både internt i afdelingen, til andre afdelinger og hospitalet samt tværsektorielt.
  • Du er loyal, beslutningsdygtig, ansvarlig og visionær.
  • Du har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.
  • Du har en akademisk tilgang til klinisk arbejde.
  • Du holder den gode tone og optræder som en samlende figur i afdelingen.

 

 Vi kan tilbyde dig:

  • Et udfordrende og udviklende lederjob med høj grad af selvbestemmelse.
  • At medvirke i udvikling af det nefrologiske speciale på Regionshospitalet Gødstrup.
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på et balanceret forhold mellem privatliv, efteruddannelse og produktion.
  • Arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og en dygtig medarbejderstab, hvor visionen er at blive Danmarks bedste medicinske afdeling.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Et aktivt undervisnings- og forskningsmiljø.

 

Lægelige kvalifikationer

Der ønskes en ansøger med speciallægeuddannelse i intern medicin: nefrologi.

Ansøger med ledelsesmæssig  og forskningsmæssig erfaring (gerne Ph.d.) vil blive foretrukket. Hvis du ikke har ledelsesmæssig erfaring, forventer vi, at du har et stort ønske om at deltage i relevant lederuddannelse.

 

Den ledende overlæge med specialeansvar skal i samarbejde med de øvrige speciallæger i afdelingen og Afdelingsledelsen medvirke til at optimere den intern medicinske funktion ved Regionshospitalet Gødstrup, herunder deltage i uddannelsen af yngre læger. 

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for lægelige chefer indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger.

Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

 

Udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i minimum fem år efter, at vedkommende har fået sin speciallægeanerkendelse. Såfremt ansøgers kvalifikationer for varetagelse af en overlægestilling er opfyldt, kan der dispenseres fra udgangspunktet om minimum fem års ansættelse som speciallæge forud for en ansættelse som overlæge.

 

Vi ser frem til at høre fra dig og inviterer meget gerne på et besøg og en uforpligtende kop kaffe.

 

Flere oplysninger om stillingen
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Bodil Overgaard på tlf. 30650857 eller ledende overlæge Jesper Bech på tlf. 41627639.
 
Ansøgningsfrist
Din ansøgning vil vi gerne modtage senest søndag 20. august 2023.

 

Samtaler forventes afholdt onsdag 30. august.

Stillings- og funktionsbeskrivelse

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/ledende-overlaege-med-specialeansvar-for-nefrologi-medicinsk-afdeling-regionsh/3dqiw7/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887933

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook