BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du skabe en ny enhed, som allerede har et godt og solidt fundament, i en organisation med højt til loftet? Så er du måske den kommende leder for den nye Service- og Administrationsenhed i Sundhed og Ældre, Herning Kommune.
Derfor skal du vælge os
Nu får du muligheden for at sætte dine ledelseskompetencer i spil på den måde du altid har drømt om og med dem skabe en ny enhed. Du kommer til at sætte dit eget præg på hvordan enheden bygges op, driftes og udvikles. Du får en høj grad af frihed i dit ledelsesarbejde, så længe dit blik er skarpt rettet mod at opnå målene for enheden. Enheden kommer til at bestå af 13 dygtige medarbejdere, der løser opgaverne lige nu i tre forskellige teams. Din opgave er i første omgang at få samlet de tre teams og dernæst at systematisere og effektivisere samspillet imellem dem, dyrke synergierne og optimere arbejdsprocesserne - gerne gennem en høj grad af digitalisering. Derudover bliver samarbejdet med de øvrige enheder i Sundhed og Ældre essentielt. Vi glæder os til at se, hvad du kan føre det til.
Job og arbejdsplads
Stillingen er forankret på gangen i Sundhed og Ældre på Rådhuset i Herning. Dine medarbejdere vil dels være på kontorerne ved siden af dig og dels på en matrikel en lille km fra Rådhuset. Din enhed skal løse administrative opgaver for visitationsenheden, hjemmeplejen, uddannelsesteamet samt diverse tværgående opgaver. En vigtig del for at lykkedes i ledelsesopgaven er at sikre forventningsafstemning med ledere og chefer for de relevante områder, så enhedens opgaveløsning opleves som værdiskabende og tæt på. På sigt er målet, at enheden skal kunne løse nye opgaver fra de store driftsområder, så deres fokus kan bibeholdes på at løfte velfærdsopgaven overfor de borgere i Herning Kommune som Sundhed og Ældre understøtter.
På kort sigt bliver opgaven at gå i spidsen for kulturarbejdet og sikre en god samling af de tre teams. På lidt længere sigt er målene for den nye enhed at
- Mindske sårbarheden på opgaveløsningen
- Gøre enheden effektiv og digital
- Varetage værdifuld opgaveløsning for driftsenhederne
Hvem søger vi
Vi drømmer om en leder, der kan agere selvstændigt og som har lyst, mod og drive. Du skal kunne balancere mellem driftsledelse, helhedssyn, relationsopbygning og resultatskabelse. Du skal have reflektionsdybde til at vurdere og fornemme hvornår det er tid til hvad – og til kontinuerligt at skabe et udviklings- og læringsfokus, både i forhold til din enhed men også i forhold til egen ledelsespraksis. Du må gerne have erfaring med kulturarbejde – og eventuel tidligere have arbejdet med sammenlægninger og fusioner. Du skal have organisationsforståelse til at kunne sætte din enhed relevant i spil i resten af organisationen. Det er vigtigt, at du har blikket for de nye og mere effektive måder at løse opgaverne på - du må gerne have arbejdet med procesoptimeringer og digitalisering, og i hvert fald have et stærkt digitalt mindset. Du skal kunne lide at være tæt på, følge op og være vedholdende i de processer I igangsætter og samtidig have erfaringer med at skabe de bedste rammer for det gode arbejdsmiljø.
Ansættelsesprocessen
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Der er ansøgningsfrist den 10. juni 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 14. juni og eventuel 2. samtale den 21. juni. Stillingen ønskes besat den 1. august 2024.
I forbindelse med rekrutteringen kan der indgå case og personprofil. Vi indhenter desuden referencer.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og løn- og ansættelsesvilkår bliver aftalt efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabschef Mette Veng på telefon 22 63 45 74 / mail: mette.veng@herning.dk.
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051921