Lærer til indskolingen på Snejbjerg Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du indskolingslærer?
Har du gode relationskompetencer?
Er du stærk i din klasseledelse?


Så har vi et spændende job i 1. klasse på Snejbjerg Skole. En af vores lærere er stoppet på skolen.

Derfor søger vi nu en lærer, der kan varetage disse opgaver

  • Klasselærerfunktion i 1.C
  • Dansk, idræt, engelsk, musik og tolærertimer på 1. årgang

Stillingen er en 80% ansættelse.

Du indgår i teamet omkring 1. årgang, i indskolingsteamet og i det øvrige arbejde på skolen.

I indskolingen er der en tæt sammenhæng mellem skole og SFO.

Din undervisning er inspirerende, differentieret og inddragende. Du møder alle børn, hvor de er, og du skaber grobund for et liv med selvværd, selvtillid og muligheder.
Du er en voksen, der giver smil, puf, retning og rum.

Kolleger møder en kapacitet i dig. En deltagende og givende kollega, der engagerer sig i arbejdet, fællesskabet og det sociale liv. Du deler evnen og lysten til at fokusere på de positive detaljer. Du er stolt sammen med os – af skolen, eleverne, det vi kan, og det vi gør.

Eleverne mødes af en lærer, der går på opdagelse sammen med dem. I fagene, i potentialer og i det, der skabes og sker i en spændende verden. I dig har de en lærer, der vil dem, ser dem og brænder for at give dem redskaber til at boltre sig i livet.

Forældre oplever en lærer, der kan lide at være sammen med deres børn.
En lærer, der skaber liv og sammenhold i klassefællesskabet og en lærer, der vil det gode samarbejde med forældrene omkring børnene.

Vi glæder os til dit samarbejde og de bevægelser, du sætter i gang.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller brug for uddybende information, kan du henvende dig til skoleleder Brian Rasmussen telefon 96 28 76 71 snebr@herning.dk eller viceskoleleder Lillian Krarup telefon 96 28 76 72 snelk@herning.dk

Snejbjerg Skole er en nyere skole, som vi har boet i siden august 2015. Vi har ca. 500 elever og ca. 65 medarbejdere i skole og SFO. Elevtallet er stigende og vi oplever stor tilflytning til området.

Her er topmoderne rammer og faciliteter til rådighed. Vi er fysisk bygget sammen med Snejbjerg Hallen, så idrætsfaciliteterne er ligeledes i særklasse.
Snejbjerg Skole er en idrætsskole og eleverne i 0.-6. klasse har ATK-timer på skoleskemaet (Aldersrelateret TræningsKoncept).

Søg jobbet
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Ansøgningsfrister fredag den 1. december 2023 kl. 8.00.

Jobstart hurtigst muligt.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Snejbjerg Skole, Snejbjerg Hovedgade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947741

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet