BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Sekretariatsfællesskabet Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Gødstrup
Er DU lægesekretær eller SAK'er helt ind til knoglerne, og søger du fantastiske kolleger, faglig udvikling, et sundt arbejdsmiljø og en stærk holdånd, så siger vi: VELKOMMEN ombord til en fast 37 timers stilling i vores sekretariatsfællesskab!
Hvem er vi?
• Vi er ca. 30 lægesekretærer, som håndterer specialerelaterede opgaver inden for Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv, samt opgaver der går på tværs af specialerne
• Vi er optaget af, at vi i fællesskab får skabt sammenhængende patientforløb af høj kvalitet – det er essentielt for os, at vores patienter får den bedste behandling!
• Vi sætter en ære at bidrage i en dynamisk hverdag, hvor vi med glæde hver især byder ind med vores kompetencer og deler ud af vores viden
• Vi indgår i vagtordning med få aftenvagter på hverdage, 4 weekendvagter samt ca. 2 SH-vagter på årsbasis– vi ønsker nemlig at være til stede samtidig med vores patienter
Vores patientforløb:
• Vores patientforløb er såvel akutte som planlagte, hvor tværfaglige aktører samarbejder ligeværdigt og tager fælles ansvar
• Vores patientforløb sikrer medinddragelse af patient og pårørende med kontinuerligt fokus på optimering og flow
• Vores patientforløb går på tværs af Skadestuen, Ortopædkirurgisk Klinik, Plastikkirurgisk Klinik, Operationsafsnittet, Intensiv Behandlingsafsnit, Opvågningen, Forberedelse og Observation, Ortopædkirurgisk Forskningsafsnit samt Ortopædkirurgisk Sengeafsnit
• Sekretærerne spiller en central rolle i hele patientforløbet og anvender brede og specialiserede kompetencer i løsning af kerneopgaven på såvel operationelt – som taktisk niveau
Send gerne din ansøgning, hvis du:
• Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
• Har erfaring med MidtEPJ og gode it-kompetencer
• Sætter en ære i at levere den bedste kvalitet til patienter og samarbejdspartnere
• Kan håndtere en aktiv, udfordrende og varieret arbejdsdag, hvor tingene til tider går stærkt
• Er mødestabil, ansvarsbevidst og har en høj arbejdsmoral
• Behersker det danske skriftsprog i forhold til korrekt journalskrivning og dokumentation og har gode formulerings- og kommunikationsevner
• Er indstillet på kontinuerlig kompetenceudvikling og måske endda personlig udvikling
• Er visionær, positiv og nysgerrig i forhold til fremtidige arbejdsopgaver
• Er en loyal holdspiller, der bidrager til at bevare vores gode
arbejdsmiljø
• Har gode samarbejdsevner, er detaljeorienteret og initiativrig
Så tilbyder vi:
• Et engageret team af lægesekretærer, hvor faglig stolthed, godt kollegaskab og kvalitet kendetegner fællesskabet
• Et godt socialt fællesskab med plads til humor og gode grin
• Et struktureret introduktions- og oplæringsprogram med faste trivselssamtaler
• Et højt fagligt niveau med ligeværdig tværfaglig løsning af kerneopgaven
• Et samarbejde præget af gensidig respekt for hinandens arbejdsopgaver
• Fokus på kvalitetssikring af effektivt patientflow, herunder digitale løsninger
• Mulighed for nøglefunktioner og ansvarsområder – afhængig af interesse og kompetencer
• Klinik- og operationsbooking
• Vejledning af patienter i ventetider, rettigheder m.m.
• Patientregistrering
• Arbejde med databaser
• Receptionistopgaver/telefonpasning
• Medansvar ved oplæring af studerende og nye kolleger
Praktiske oplysninger
Ansættelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer.
Stillings- og funktionsbeskrivelse:
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte
sekretariatsleder Heidi Bodenhoff Nøhr, tlf. 5136 1516.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Søg job”.
Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfristen er søndag den 25. august 2024.
Samtalerne forventes gennemført tirsdag den 27. august 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096376