Lægesekretær til Stråleklinik Vest, Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og bliv en af del af vores stærke tværfaglige fællesskab!

Stråleklinik Vest er en del af Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH), men er fysisk beliggende på Regionshospitalet Gødstrup. Kerneopgaven i Stråleklinik Vest er at give den bedste strålebehandling til patienter med kræft i bryst, blærehalskirtel, tarm og hud samt lindre en lang række symptomer hos uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Stråleklinik Vest består af 16 engagerede og kompetente stråleterapeuter, som arbejder tæt sammen om et godt arbejdsmiljø, hvor vidensdeling og sparring mellem alle faggrupper er væsentligt. Vi har en uhøjtidelig og venlig omgangstone, der sammen med vores høje faglige niveau er grundlaget for god behandling af vores patienter, vores pårørende og os selv. Nu vil vi gerne styrke Stråleklinik Vest yderligere ved at bygge vores eget sekretariat op og måske er det netop dig, vi mangler. Stillingen er med tiltrædelse d. 1. december 2023.

En typisk dag i sekretariatet

  • Modtagelse og kontakt til nye patienter, som møder til patientskole, samtaler, CT-skanning og strålebehandling
  • Booking af strålebehandlinger, opfølgninger og protokolbesøg
  • Patientkontakt og vejledning i telefon
  • Sagsbehandling i form af journalskrivning og øvrig korrespondance
  • Håndtering af kvalitets- og fejllister i MidtEPJ
  • Tværfagligt samarbejde med læger og stråleterapeuter om at sikre det gode patientforløb
  • Opgaver fra Kræftafdelingen AUH

Arbejdet er organiseret i et ugentligt funktionsrul, hvor der hver uge skiftes ansvarsområde. Det giver afveksling i opgaverne og mulighed for at byde ind på mange forskellige opgaver. Endvidere vil der være mulighed for at fordybe sig i specialopgaver og nøglefunktioner. Hjemmearbejde kan planlægges indimellem, når forholdene tillader det. Vi vægter et tæt samarbejde med de øvrige sekretærgrupper i Kræftafdelingen AUH og det forventes, at du hvert kvartal har en arbejdsdag på Kræftafdelingen AUH. Der er planlagt et oplærings- og introduktionsforløb, hvor du vil blive klædt godt på til at kunne udføre opgaverne og lære Kræftafdelingen at kende.

Vi ønsker os en kollega, som

  • er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • er ansvarlig og opsøgende i sin tilgang til opgaveløsning
  • bidrager til et positivt og godt arbejdsmiljø
  • er tillidsvækkende og trives med patientkontakt
  • er positiv og professionel
  • kan lide en arbejdsplads med højt til loftet, hvor alle faggrupper påskønnes.

Om Kræftafdelingen

Kræftafdelingen er en stor afdeling med 2 sengeafsnit, 4 ambulante klinikker, 2 stråleklinikker og diverse forsknings-, udviklings- og specialenheder. Kræftafdelingen har ca. 700 ansatte fordelt på ca. 20 faggrupper. Afdelingen har 7.500 nyhenviste patienter årligt, 110.000 ambulante besøg og 23.000 sengedage. Vi udfører 55.000 strålebehandlinger og administrerer 32.000 medicinske behandlinger årligt. 

 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfrist er d. 22. oktober 2023.

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919376

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook