Koordinering og styring af Herning Kommunes budgetproces tæt på politiske beslutningstagere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv en central spiller i arbejdet med Herning kommunes budgetproces, tæt på de politiske beslutninger og i hjertet at kommunens økonomiske maskinrum.Opgaver
Kernen i dine arbejdsopgaver bliver processerne omkring udarbejdelsen af kommunens budget. Fra planlægningen af processen til indgåelsen af budgetforliget får du en vigtig rolle med at koordinere bidragene fra hele organisationen.

Du vil komme til at arbejde tæt på de politiske beslutninger og have et bredt samarbejde på tværs af organisationen, hvor du får mulighed for at stifte bekendtskab med mange af kommunens vigtige opgaver.

I forbindelse med budgetprocessen kommer du også selv til at løse en række konkrete opgaver, herunder samling og kvalitetssikring af budgetmaterialet, udarbejdelse af kommunens anlægsbudget (investeringsoversigt), samt styring og konsolidering af budgettet i økonomisystemet.

Endelig vil du komme til at bidrage til udarbejdelse af de løbende budgetopfølgninger, den økonomiske sagsbehandling og de økonomiske analyseopgaver som afdelingen varetager.Om os
Budget er en afdeling under Økonomi, som desuden består af Regnskab, Lønservice og Datalab – i alt ca. 45 medarbejdere. Der er seks medarbejdere i Budget, som har direkte reference til økonomichefen.

Vi har ansvaret for den overordnede økonomistyring og budgetprocessen i Herning Kommune. Vi forestår og koordinerer også de samlede budgetopfølgninger på koncernniveau samt overførselssagen. Desuden løser vi en lang række opgaver i forbindelse med den løbende økonomiske styring f.eks. økonomiske analyser, sagsbehandling og sparring med fagforvaltningerne.

Vi arbejder tæt op mod topledelsen og det politiske system, hvilket kræver at afdelingen er fleksibel og driftssikker – også når det nogle gange går stærkt. Til gengæld tilbyder vi et attraktivt job lige i "brændpunktet" af kommunens økonomiske maskinrum, hvor du vil opleve en høj grad af fleksibilitet og frihed under ansvar i indretningen af dit arbejdsliv.

Dine nye kolleger er fagligt dygtige, erfarne og imødekommende og ser frem til at lære dig at kende. Vi lægger vægt på et uformelt miljø, korte beslutningsgange og muligheder for varierende udfordringer og faglig udvikling.

Det er vigtigt for os at have et godt fællesskab og at afdelingen er et rart sted at gå på arbejde.Om dig
Dine erfaringer, faglighed og personlighed er vigtigere for os end din uddannelsesmæssige baggrund. Den typiske profil i afdelingen er enten kandidat inden for økonomi/samfundsvidenskab, er finansøkonom eller har en offentlig/administrativ baggrund suppleret med Økonomi.

Ingen ansøger har alt, men vi lægger vægt på

  • Erfaring med økonomistyring, gerne inden for den kommunale sektor, gerne med budgetprocessen
  • Analytiske evner og en struktureret tilgang til problemløsning
  • Flair for tal og stærke Excel-kompetencer
  • Erfaring med et økonomisystem/ERP-system
  • At du tænker helhedsorienteret og evner at strukturere og styre komplekse processer med mange forskellige interessenter på en tillidsvækkende måde.
  • Gode relationelle færdigheder og lyst til at bidrage i et fællesskab. Du skal være en god holdspiller som sætter pris på et arbejdsfællesskab, hvor alle bidrager.

Du kommer til at have en bred berøringsflade i hele organisationen så det er vigtigt, at du finder glæde ved at opbygge relationer og skabe resultater sammen med andre.

Vi er også åbne over for andre profiler, f.eks. den yngre ansøger uden lang erfaring, men med et skarpt hoved og den rette motivation.Ansættelsesprocessen
Ansøgningsfristen er den 13. november 2024.
Samtaler afholdes den 19. november og den 25. november. Der vil blive anvendt test i forbindelse med ansættelsessamtalerne.  

Vi håber på, at vores nye kollega kan tiltræde 1. januar 2025.Er du i tvivl om noget?
Så er du meget velkommen til at kontakte økonomichef Thomas Astrup Bæk (telefon 29 66 94 96 / mail oektb@herning.dk) for en snak om stillingen og afdelingen. For den rette kandidat er vi åbne for dialog om tilpasning af stillingen i forhold til dine kvalifikationer.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Lønnen forhandles individuelt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du kan sende via knappen "Søg stillingen" i højre side.

 



Ansøgningsfrist: 13. november 2024


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=99bd06e6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130769

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook