BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for arbejdet med trivsel og skolefremmøde for Hernings unge?
Kom og vær med til at koordinere, udføre og udvikle det pædagogiske arbejde i vores nystartede tilbud R.O.S.! Du får ikke kun et spændende og meningsfuldt arbejde, men også de bedste og mest dedikerede kollegaer.
UngHernings Heltidsafdeling er rettet mod unge i udsatte positioner fra folkeskolen.
Vi søger en R.O.S. medarbejder, der med en løsningsorienteret, struktureret og rummelig tilgang til arbejdet, kan blive en del af det nystartede R.O.S. team.
Vi søger dig, der er drevet af at gøre en forskel for Herning Kommunes unge, og som er drevet af at skabe de bedste rammer for, at de unge kan udfolde sig og trives bedst muligt.
Du vil få en stor rolle i at være med til at koordinere og udvikle vores indsats på området, og du vil få en meget varieret – nogle gange uforudsigelig – hverdag, hvor du vil arbejde med mange forskellige unge, familier og skoler. Du vil have en solid base i dit team, hvor vi arbejder struktureret med sparring og står sammen om opgaven.
Hvad er R.O.S.?
R.O.S. er en indsats i Herning Kommune, hvor formålet er at få elever med bekymrende skolefravær inkluderet i et almindeligt skoletilbud, med udgangspunkt i elevens skole.
Forløbet varer som udgangspunkt i 3 måneder og afsluttes med en opgørelse over indsatser, overdragelse af teorier til videre indsats samt de videre aftaler for eleven, elevens familie og skolen. Formålet med indsatsen er at minimere skolefravær og højne trivsel på den skole, hvor eleven er indskrevet.
Målgruppen er unge fra 4. til 10. klassetrin med bekymrende skolefravær.
R.O.S.- teamet består af 3 medarbejdere, som samarbejder om indsatsen i tæt tilknytning til UngHernings Heltidsafdeling.
Hvad kan du ellers forvente?
Du kan forvente, at det bliver spændende, udfordrende og sjovt! Du bliver en del af vores team og arbejdsfællesskab, som emmer af god energi, og hvor vi i fællesskab løfter vores opgaver, og hvor der er høj faglighed og stor udfoldelsesfrihed. Derudover vil du få et job, der giver fleksibilitet i din hverdag. Din arbejdstid vil være varierende, og der vil være timer både dag og aften. Du har selv stor indflydelse på at tilrettelægge arbejdstiden.
Vores forventninger til dig
- Du har gode relationskompetencer
- Du er ressourcefokuseret og ser de små fremskridt i forløbet
- Du tænker helhedsorienteret
- Du er god til at positionere dig efter den unges og familiens behov
- Vi forventer at du er tovholder i samarbejdet mellem skole, familien og eleven
- Du er tilpas med at facilitere mødesituationer
- Du er god til at kommunikere
- Du er dygtig til at afdække årsager på tværs af samarbejdet
Stillingen er på 37 timer/ugentlig.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomster.
Ansøgningsfrist
20. juni 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. juni 2024.
Start
Den 1. august 2024
Du kan læse mere om UngHernings skoletilbud på UngHernings hjemmeside.
Du kan også læse mere om R.O.S. her.
For yderligere information
Kontakt afdelingsleder Jannie Vissing på telefon 21 73 50 55 / mail ungjv@herning.dk eller viceungdomsskoleleder Anders Ørskov på telefon 30 60 12 59 / ungao@herning.dk
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
UngHerning - Herning Ungdomsskole, Gl. Skolevej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064365