Kommunikationsmedarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingsopslag kommunikationsmedarbejder

 

Er du en kulturkommunikatør med sang på hjernen? Kan du skabe engagerende kampagner på SoMe med kulturprojekter som omdrejningspunkt? Og ved du, hvilke knapper der skal skrues på, når det kommer til SEO? Så læs med her.

 

Sangens Hus arbejder for at tage samfundsansvar gennem sang. Det gør vi gennem en række konkrete projekter og ved at udbrede kendskabet til sangens betydning for den enkelte og for samfundet. Vi udvikler og gennemfører sangprojekter i tæt samarbejde med sangkraftcentre, andre aktører og samarbejdspartnere over hele landet.

 

Sangens Hus søger en kommunikationsmedarbejder, der har lyst til og flair for at bidrage til vores eksterne kommunikation og webdesign.

 

Du bliver en del af Sangens Hus’ kommunikationsteam, som består af tre personer, og som hver dag er med til at understøtte og skabe synlighed omkring Sangens Hus’ mange aktiviteter og tiltag. Sangens Hus indgår i mange samarbejder på tværs af organisationer og kommuner, hvor kommunikationsteamet spiller en stor rolle. Du får således en bred samarbejdsflade både i og uden for huset.

 

Dine opgaver:

Kommunikationsteamet i Sangens Hus varetager en bred palette af opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Opbygning og vedligehold af hjemmesider i CMS-systemet Wordpress
  • Planlægning og afvikling af SoMe-kampagner, løbende opslag og annoncering primært på Facebook
  • Planlægning og udsendelse af nyhedsbreve
  • Eventkoordinering og -kommunikation
  • Og meget andet

 

Din profil:

Du har ordet i din magt, er idérig, byder gerne selv ind med forslag til kampagner og opslag på SoMe, har styr på CTA og kan skabe konvertering. Vi forventer, at du kan arbejde med Wordpress – gerne med fokus på page-buildere som Elementor, Divi og Gutenberg, og du skal have styr på både front- og backend. Derudover må du gerne have kendskab til Adobe-pakken og SEO.

Vi arbejder primært med Facebook og LinkedIn, og vi forventer, at du kan begå dig i en professionel sammenhæng på disse platforme. Du er derfor vant til at begå dig i Meta Business Suite og har erfaring med at lave kampagner og annoncer – herunder også A/B-test.

 

Derudover er du:

  • Sprogligt stærk på skrift og har kendskab til MS Office
  • Fleksibel og kan imødekomme stramme deadlines
  • Løsningsorienteret og ikke bange for at kaste dig ud i nye ting og tage initiativ

 

 

Om Sangens Hus

Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for at byde ind med gode ideer. Vi går på arbejde for at fremme en sag, for at lykkes med de konkrete projekter og opgaver og for at trives og udvikle os undervejs. Vi er ca. 30 ambitiøse og engagerede kollegaer internt og har en bred vifte af samarbejdspartnere over hele landet.

 

Sangens Hus er en selvejende institution med bevilling fra Folketinget og under tilsyn fra Slots- og Kulturstyrelsen. Vi får ca. 80 % af vores midler fra fonde og gennem samarbejder med kommuner og institutioner. Vi arbejder på NGO-lignende vilkår og er derfor ikke lønførende, men har gode arbejdsvilkår med stor fleksibilitet og masser af tillid til, at den enkelte medarbejder løser sine opgaver bedst muligt samtidig med, at livet er i balance.

 

Du kan læse mere om Sangens Hus på www.sangenshus.dk

 

Vi tilbyder:

Der er tale om en fast stilling på 20 timer om ugen. Arbejdsstedet ligger i Herning, og der er mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen. Opstart senest 1. september 2023, men gerne før, hvis det er muligt.

 

Er du interesseret? Så send din ansøgning hurtigst muligt til kontor@sangenshus.dk mærket ”kommunikationsmedarbejder” og senest onsdag den 22. juni 2023. Vi holder samtaler i uge 26.

 

Vil du vide mere:

Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte leder for kommunikationsteamet Mette Johnsen Elbeck på 2757 2010 eller mail: me@sangenshus.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sangens Hus S/I, Nørregade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: kontor@sangenshus.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846488

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook