BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at lave velsmagende og forskelligt mad til børn og unge? Har du et godt overblik og gode planlægningsevner? Kan du arbejde selvstændigt, men også i et team? Så håber vi du er vores nye køkkenmedarbejder i Døgn og Familiestøtte Herning.
Vi søger en medarbejder til køkkenet på Agerbo i Døgn & Familiestøtte Herning pr. 1. oktober 2024. Agerbo har til huse på Haugevej 25 i Herning, som også danner rammen om et døgn- og aflastningstilbud til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. I køkkenet produceres der også mad til Tjørringhus, der er et døgn og aflastningstilbud til børn og unge med multiple funktionsnedsættelser.
Din uddannelse kan f.eks. være ernæringsassistent, gastronom eller cater. Vi er meget optaget af at lave spændende, varieret, sund og nærende mad, som kan støtte sårbare børn og unge i at udvikle sig bedst muligt.
I dagligdagen består arbejdet af at bestille varer, sætte dem på plads, tilberede mad til Agerbo og Tjørringhus - herunder specialkost, såsom proteinberiget kost, mos og andet. Samt oprydning og rengøring.
Vi søger dig som
- Brænder for at lave god mad til børn og unge.
- Kan bringe din kreativitet i spil, når du ”jonglerer” med årstidens grønsager og øvrige råvarer.
- Kan tilrettelægge produktionen af mad sammen med en kollega, ud fra principper om at udnytte råvarerne mest muligt og opnå så lidt madspild som muligt.
- Er optaget af, i samspil med øvrige medarbejdere og ikke mindst beboere, at sammensætte en madplan, som appellerer til børn og unge. Som er velsmagende og anrettet, så den vækker børnenes nysgerrighed og imødekommer deres udvikling. Børnene er ikke med i køkkenet.
- Er vant til at bruge IT til bestilling af varer.
- Har hygiejnebevis og erfaring med egenkontrol.
Du får, sammen med en anden kollega, det overordnede ansvar for planlægning af madplaner, indkøb, budget, oprydning og rengøring af køkkenet.
Det er vigtigt, at du kan prioritere din tid og arbejde selvstændigt så vel som en del af et team. Samarbejdet med din anden kollega er primært i timerne midt på dagen. I formiddags- og eftermiddagstimerne skal du arbejde selvstændigt og tilberede maden selv.
Vi kan tilbyde
- 37 timer ugentligt.
- Arbejde mandag til fredag hvor du tidligst møder kl. 6.30 og senest har fri kl. 18.30.
- En hverdag med vekslende opgaver og til tider mange bolde i luften.
- Løn efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, kan du kontakte Funktionsleder Shanna Schou på mobil 21 26 77 46.
Ansøgningsfrist
26. august 2024 kl.12.00.
Samtalerne afholdes torsdag den 29. august 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Døgn & Familiestøtte, afdeling Agerbo, Haugevej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092670