Jordemødre - kendt jordemoderordning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Har du lyst til at få et bæredygtigt jordemoderliv på helt nyt hospital i Gødstrup?
Så er chancen nu for at prøve at være med i vores kendt jordemoderordning og opleve arbejdsglæden ved kontinuitet og kendthed!

Vi kan tilbyde 1 barselsvikariat som kendt jordemoder med konsultation i Ikast pr. 1/7 2024 (eller senere efter aftale) – 31/1 2025

Et jordemoderliv med

  • Kontinuitet og kendthed fra graviditet til fødsel og barsel
  • Fokus på sårbare familier, som har brug for særlig omsorg
  • Fokus på kompetenceudvikling, både i hverdagen og i forbindelse med personalemøder, hvor du er sammen med kollegaer i mindre selvstyrende trivsels- og læringsgrupper
  • Sammen med dit team planlægger du selv dit skema 
  • Samvær med en masse dejlige kollegaer, læger, ledere i vores nye og fantastiske rammer i Gødstrup     
  • Grundig introduktion

Faglig og organisatorisk profil

15/2-2022 havde vi vores første fødsel på det nye hospital i Gødstrup, og vi nyder vores nye flotte rammer i ”Familieklyngen” til omkring 3200 fødsler:

  • Fødegang, akut klinik og barselsgang ligger tæt sammen med fælles kaffestue
  • Fødegang og OP ligger helt tæt op ad hinanden
  • Alle 8 fødestuer indrettes som interaktive fødestuer med lokale naturstemninger fra vores 6 kommuner, og med mulighed for at spille parrenes individuelle musik
  • Alle barselstuer indrettes med dobbeltseng (kan skilles ad i en akut situation)
  • Jordemoderkonsultationer, familieambulatorie og klinik for gravide   ligger samlet i stueetagen
  • Vi booster oxytocin både under fødslen og på barselsstuerne til glæde for vores familier, og også til glæde for os som personale
  • Fremragende udsigt og mulighed for dejlig 1 times gåtur rundt om Gødstrup sø
  • Stærkt samarbejde med Børn & Unge, og afsnit for syge nyfødte og tidligt fødte
  • NIDO er vores nye forskningsenhed, som danner rammen om stærkt forskningsmiljø på hospitalet

Det er vigtigt for os, at vores familier oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og muligheder.  Vi tror på, at sikkerhed, relationer og atmosfære er vigtige og nødvendige ingredienser i en stærk svangreomsorg. Vi har 5 kendt jordemoderordninger, fordi vi oplever, at kontinuitet og kendthed har betydning for relationerne. Færre fødselslæsioner og flere gode vaginale fødsler er nogle af de faglige pejlemærker, vi fokuserer målrettet på i et forbedringsperspektiv. 

Vi arbejder for, at parret styrkes i troen på egne evner. Og vi er der for dem, også når de er i hjemmet. 

Ukomplicerede førstegangsfødende vælger selv, hvornår de vil hjem efter fødslen: direkte fra fødegangen m. 2 hjemmebesøg af mobiljordemoderen (det vælger ca. 10 %), eller blive en nat på barsel m. 1 besøg af mobiljordemoderen i hjemmet (ca. 33 %), eller om de har behov for flere dage på barselsgangen. Vi tror på, at det giver parrene tryghed selv at vælge, og at vi kan tilbyde dem besøg i deres egne rammer. Samtidig styrker det vores muligheder for at yde ekstra omsorg til de mere sårbare og komplicerede familier.

Som et led i hospitalets vision om at skabe Danmarks bedste læringshospital, har vi på barselsgangen et ”obstetrisk studieafsnit” for medicin-, sygepleje- og jordemoderstuderende.  Studieafsnittet varetager opvågningsforløb og barselspleje af alle elektive sectio. 

Vi er af Dagens medicin blevet kåret som bedste fødeafdeling de sidste 9 år i træk. Det forpligter, og vi gør os umage med fortsat at levere høj og sammenhængende kvalitet i hele afdelingen. 

Vi arbejder med vores kultur

Det allervigtigste fundament for en stærk faglighed er vores kultur og personalets trivsel. Vi arbejder bevidst på at være en psykologisk tryg arbejdsplads, hvor vi alle føler sig fri til at dele ideer, fejl og kritik. Hvor vi er optaget af, at hele afdelingen gør et godt stykke arbejde, og at vi lærer af hinanden. Vi har en uformel tone på tværs af ledelseslag og faggrupper, og vi elsker et godt grin i alle vagter. Vi har masser af gode ideer, som vi skaber sammen, og som vi tør prøve af. Så vi har brug for alle medarbejders ideer og bidrag til at få skabt et super godt fødested, og vi vil glæde os til dit bidrag. Vi elsker at diskutere fag og forløb med hinanden på tværs af faggrupper, og kollegial sparring foregår i alle vagter uanset anciennitet. 

Vi har kliniske jordemodersupervisorer døgnet rundt, og har et super godt samarbejde med afdelingens læger. Fødeafdelingen og barselsafdelingen (som har både jordemødre og sygeplejersker ansat) arbejder tæt sammen, og hjælper hinanden i travle vagter og ved sygdom. 

Som ny jordemoder i vores organisation indgår du i et struktureret introduktionsprogram med mentorordning, supervision og færdighedstræning, så du bedst muligt kommer godt ind i både den faglige og sociale kultur.

Arbejdsopgaver og ansvarsområde som kendt jordemoder

Vi tror på, at kontinuitet og kendthed er vigtige faktorer i forhold til at skabe trygge forløb, og dermed gode fødselsoplevelser og høj kvalitet. Du indgår sammen med 2 gode kollegaer i dit Team, og sammen varetager I konsultation i lokaler sammen med Ikast Fysioterapi, fødselsforberedelse, selve fødslen samt evt. barselsbesøg i familiernes hjem. I lægger selv jeres skema i teamet. 

Se den regionale kendt jordemoder aftale

Se funktionsbeskrivelse

Personprofil

Vi forventer, at du

  1. Er faglig dygtig og engageret, og er opdateret både teoretisk og praktisk
  2. Evner nærvær med parrene, og formår at styrke og støtte dem, uden ”at tage over”
  3. Vil være en del af en ”bidragskultur”, hvor alle bidrager til at skabe en god arbejdsplads og et godt fødested
  4. Er stabil og kan trives med variation i arbejdet
  5. Kan arbejde selvstændigt, men samtidig med stor team ånd
  6. Er positiv og imødekommende med et godt humør
  7. Arbejder konstruktivt og åbent med nye ideer
  8. Har dansk autorisation som jordemoder

Praktiske oplysninger

Du kan få yderligere information om stillingerne og Regionshospitalet Gødstrup på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte vicechef på fødegangen Tina Møller 78432363, eller chefjordemoder Ann Fogsgaard tlf. 30351032. 

Ansættelser efter aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format). 

Ansøgningsfrist: 25/4- 2024.  Ansættelsessamtaler vil finde sted 2/5- 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028670

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook