IT-supporter til IT og Digitalisering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om et job med en spændende arbejdsdag, hvor du er med til at gøre en stor forskel?
Kan du kommunikere om IT på en nem og forståelig måde?
Kan du smile gennem telefonen, på skrift og ved skranken?

Så er du måske vores nye kollega i Servicedesken i Herning Kommune!

IT Support og service i særklasse
Du bliver en af vores 8 medarbejdere i Servicedesken.

Du vil blive ansat i Servicedesken, som er en del af IT og Digitalisering. Vi består af ca. 40 medarbejdere, der understøtter Herning Kommunes IT til 8.000 ansatte og ca. 11.000 børn under 18. Samlet har kommunen derfor driftsansvar for ca. 10.000 Windows PC’ere og ca. 400 kopimaskiner/printere.
Servicedesken håndterer alle IT-support henvendelser, og er IT og Digitaliserings ansigt ud ad til i forretningen, og er dermed indgangen for alle brugere og superbrugere.

Det er vigtigt at du kommunikerer og fremstår venlig, præsentabel og kompetent. Hver dag gør vi vores bedste for at imødekomme og forstå de ønsker og krav der stilles fra vores kolleger i organisationen.

Opgaverne består fx af

  • Telefonsupport
  • Supportbetjening ved personlig henvendelse
  • Prioritering af og opfølgning på sager
  • Samarbejde med 2. level support
  • Onsite support
  • Udarbejdelse af og opdatering af vejledninger
  • Ad hoc deltagelse i arbejdsgrupper
  • Mange andre spændende opgaver

Vi forventer at du
  • Er udlært ITsupporter eller har erfaring fra lignende stilling
  • Har erfaring med brugersupport af ITløsninger
  • Er optaget af at yde en god slutbrugerservice
  • Er udadvendt, nysgerrig, ansvarsfuld og imødekommende
  • Kan være teamplayer men også være selvstændig
  • Har tålmodighed og kan bevare overblikket i hektiske situationer
  • Er god til at kommunikere i skrift og tale
  • Smiler dig gennem problemerne med slutbrugeren

Har du humor og lyst til at lære, og kan du lide at omgås andre mennesker, så vil du passe godt ind i vores team, hvor der er en uformel omgangstone baseret på tillid og ærlighed. Vores kerneopgave er at skabe den bedste brugersupport i et godt arbejdsmiljø.

Har du lyst til at udforske og arbejde med en spændende og tidssvarende IT-platform, med mange tusinde programmer, computere og mobile enheder, som er konstant under forandring, så tilbyder vi rig mulighed for det.

Har du kørekort kategori B vil det være en fordel.
Ansættelse er på 37 timer og løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst på området.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lene Sørensen (telefon 96 28 25 98).

Ellers send en ansøgning, hvori du skriver lidt om hvem er du som person og hvad vil du gerne opnå?
Vi modtager kun ansøgninger sendt elektronisk via linket i opslaget.

Frist
Ansøgning med bilag skal være os i hænde senest onsdag den 21. februar 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9 og 10 2024.

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976753

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook