BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig konsulent, som motiveres af at arbejde tæt sammen med kunderne og finde de bedste løsninger, som understøtter lige netop deres forretning? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hos itm8 bliver du en del af et stort IT-fællesskab med fart over feltet, masser af spændende og varierede opgaver og verdens bedste kollegaer. Du hører under divisionen Cloud & Infrastructure Growth og kommer til at indgå i et større team af dygtige kollegaer, som alle samarbejder og bidrager til hinandens faglige udvikling. Kulturen er præget af en flad struktur, åbenhed og en uformel tone.
itm8 tilbyder et væld af muligheder for faglig og personlig udvikling. Har du et område eller en teknologi, som du brænder særligt for, er der rigtig gode muligheder for at dykke ned i det og dygtiggøre dig.
Vi søger IT-konsulenter til Randers, Viby J, Silkeborg, Esbjerg, Kolding (med mulighed for at arbejde ud fra lokation i Odense) og Skovlunde – du vil blive tilknyttet det kontor, som er nærmest din bopæl. Afhængigt af kundens behov og dine ønsker, bestemmer du selv, om du møder ind på kontoret, hos kunden, eller om du arbejder hjemmefra.
Du tager hånd om kundens IT-infrastruktur
Som IT-konsulent bliver du en del af Costumer Care-teamet og bliver tilknyttet bestemte kunder, som du arbejder tæt sammen med. Du får en høj grad af frihed og er selv med til at planlægge opgaverne sammen med kunden.
Kunderne er typisk små- og mellemstore virksomheder uden interne IT-afdelinger, hvilket giver muligheden for at stå for hele kundens IT-infrastruktur og dermed en bred vifte af spændende opgaver.
Du får rollen som betroet rådgiver med forståelse for kundens forretning og behov. Du sikrer, at kundernes infrastruktur løbende udvikles, og at de får tilbudt relevante optimeringer.
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
- rådgivning om tekniske løsninger som blandt andet Windows Server, Intune og Microsoft 365 – og om IT-sikkerhed og netværk
- implementeringsprojekter og migreringer
- projektopgaver ude ved kunderne og for øvrige teams
- sparring med kollegaer
IT-konsulent med forretningsforståelse
Vi forestiller os, at du kommer med en uddannelse som IT-supporter eller datatekniker med speciale i infrastruktur eller lignende. Vigtigst er, at du har erfaring fra en tilsvarende konsulentrolle, hvor du har arbejdet med Microsoft infrastruktur.
Du har kendskab til en eller flere af følgende teknologier: Windows Server, Exchange, Remote Desktop, Intune, Multifactor Authentication, Azure, Microsoft 365 og/eller virtuelle platforme.
Som person er du teknisk nysgerrig, villig til at dygtiggøre dig – og er ikke bange for at tage ansvar for løsningen af nye opgaver. Du er god til at sætte dig ind i kundens udfordringer og behov, og du brænder for at finde den bedste løsning, som understøtter lige netop deres forretning.
itm8 er et skandinavisk IT-fællesskab bestående af mere end 1.700 IT-specialister, der arbejder inden for Cloud & Infrastructure, Cyber Security, Digital Transformation og Application Services.
Nogle af itm8’erne er hardcore kodere, mens andre er veltalende konsulenter eller projektledere. Alle itm8’ere har dog det til fælles, at de brænder for at skabe god IT, har lysten til at gøre det sammen – og at have det sjovt, mens de gør det.
Har du lyst til at være en del af itm8?
Så skynd dig at sende dit CV og gerne et par ord om, hvorfor stillingen er spændende for dig, via knappen ”Søg stillingen” herunder.
Rekruttering til stillingen foregår i samarbejde med PRO&CO – vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
PRO&CO A/S, Lassonsvej, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017897