IT-konsulent med et klogt hjerte til Handicap og Psykiatri

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du kigger i spejlet og ser en teknologisk allround ekspert eller en multikompetent IT-specialist, så læs videre. Vi tilbyder en nyoprettet fuldtidsstilling som IT-konsulent, hvor opgaverne kan variere fra det mindste til det største. Det kan være implementering af kendt velfærdsteknologi, udforskning af mulighederne i AI eller koordinering af tablet udskiftning.

Vores daglige drift er dybt afhængig af, at vores hardware og software fungerer optimalt. Men med denne stilling vil vi endnu mere. Den nye stilling skal være med til at øge fokus på, at teknologi og digitalisering er en del af løsningen på fremtiden, hvor vi kigger ind i generel mangel på arbejdskraft. Teknologien skal derfor støtte op om kerneopgaven på en ny måde - og du skal være med til at finde ud af, hvordan.

Din hverdag bliver vekslen mellem driften af nutiden og udvikling af fremtiden, og du skal kunne trives med begge typer opgaver.

Om dig

  • Du har flair for IT og gerne en IT-uddannelse
  • Du er løsnings- og serviceorienteret
  • Du kan arbejde på tværs af en organisation og se helheder og muligheder
  • Du er vedholdende og følger opgaverne til dørs – du går ikke før det virker
  • Du kan prioritere og tilrettelægge din arbejdsdag selvstændigt
  • Du har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Du er optaget af at spille andre gode - og af at vi lykkes i fællesskab
  • Det vil blive vægtet positivt, at du har erfaring med IT-opgaver og meget gerne indenfor Socialområdet

Dine opgaveområder bliver blandt andre at
  • Skabe nye digitale løsninger, som kan hjælpe borgere, medarbejdere og ledere
  • Opsøgende arbejde for at hente inspiration fra andre kommuner og andre lande
  • Understøtte udviklings- og forandringsprojekter indenfor IT-området
  • Implementering af sikkerhedsforanstaltninger – GDPR, 2-faktor mv.
  • Understøtte centerledernes dagligdag i form af udførelse af forskellige IT-relaterede opgaver og sparring om IT, f.eks. apps, infoskærme, tablets, VR, sikkerhed
  • Håndtere hardwareudskiftning – i samarbejde med IT-afdelingen, som har det tekniske ansvar
  • Deltage i hardwareboard og superbrugergruppen

Hvorfor vælge os som din næste arbejdsplads?
Hos os er der højt til loftet og frihed til selvstændigt at tilrettelægge opgaveløsningen. Opgaverne er varierende og udfordrende. Vi har et højt ambitionsniveau, og der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi arbejder konkret med psykologisk tryghed. Det udfolder sig i dagligdagen på den måde, at du kan forvente hjælpsomhed, tillid, respekt, plads til forskelligheder og en afdeling, hvor det er okay at lave fejl (vi lærer af dem).

Om os
Handicap og Psykiatri varetager sociale opgaver i forhold til voksne personer med udviklingshandicap, autisme og psykiske lidelser.

Vi er optaget af at skabe gode tilbud til borgerne og attraktive arbejdspladser for vores 400 medarbejdere.

Handicap og Psykiatri består af fem faglige centre, Samarbejde-Rådgivning-Visitation og en stab. Du bliver en del af staben, som består af en leder og seks medarbejdere med både administrativ og akademisk baggrund. Ud over opgaver, som du løser sammen med os, vil du få opgaver, hvor du samarbejder med centerledelsen, kolleger fra kommunens andre afdelinger og IT- og digitaliseringsafdelingen.

I staben bliver du en del af en velfungerende afdeling, hvor både det faglige og sociale vægtes højt. Vi vil hinanden, som kolleger og som mennesker. Vi har en åben og uformel omgangstone – og humor, smil og grin fylder meget hos os.

Øvrige informationer
Hvis du undrer dig over, at vi søger en IT-konsulent med et klogt hjerte, så kan du få stillet din nysgerrighed vores Facebook side - Kloge hjerter

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Staben Steen Holk Bank (telefon 40 16 29 54).

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, men der kan være lidt fleksibilitet – dog ikke under 30 timer om ugen.

Ansøgningsfrist
9. april 2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23. april 2024.

Stillingen ønskes besat den 1. juni 2024.

Opgaveløsningen sker både centralt og ude på de forskellige centre, og stillingen omfatter derfor kørsel i egen bil. Det er en forudsætning for at varetage stillingen, at du har kørekort og er villig til at benytte egen bil i opgaveløsningen.

Ved ansættelsessamtalen vil vi gerne have dig til at stå for et oplæg på ca. 5 minutter om de digitale/teknologiske muligheder, du ser på Socialområdet eller mere konkret indenfor Handicap og Psykiatri. Hvor kunne du starte, når du tiltræder 1. juni, og hvor skal vi hen på længere sigt?

Du kan læse mere om Herning Kommune på www.herning.dk.

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Handicap og Psykiatri, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018274

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook