BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som introduktionslæge ved Øre-, Næse-, Hals kirurgisk afdeling, Regionshospitalet Gødstrup er ledig og ønskes besat 01.06.24 eller efter nærmere aftale.
Øre-, Næse-, Halsafdelingen er en afdeling, der vægter høj faglighed og omhu. Dette sikres ved godt uddannelsesmiljø og i samarbejde med kollegaer på tværs af fagligheder. Dine lægefaglige kollegaer er sammensat af 9 overlæger – heraf en cheflæge og en professor. Desuden 7 afdelingslæger, 8 HU-læger og 3 introlæger.
Der er desuden 10 ph.d.-studerende, da afdelingen ligeledes er universitetsklinik med et rigt forskningsmiljø. Vi har den holdning, at alle patienter kan bibringe ny viden.
Øre-, næse-, halskirurgisk afdeling, Regionshospitalet Gødstrup, er en af to øre-, næse-, halsafdelinger i Region Midtjylland, og har således et optageområde på knap 550.000 indbyggere.
Afdelingen har eget sengeafsnit med 9 sengepladser. Der er ligeledes 4 operationsstuer tilknyttet med ca. 4000 operationer pr. år. Derudover er der en ambulant funktion med knap 18.000 patienter pr. år., herunder flere specialklinikker i from af vestibularis, dysfagi, tale, flavour og søvn.
Afdelingen varetager cancerudredning og halskirurgi på benigne diagnoser, herunder thyroideakirurgi. Derudover spytkirtelkirurgi incl. sialoendoskopi. Der foretages også ørekirurgi incl. stapeskirurgi, og al benign næsekirurgi incl. FESS og ballon-sinuplastik og endoskopisk tårevejskirurgi.
I audiologisk regi er der både i Holstebro samt i Viborg tilknyttet en høreklinik med ca. 5500 patienter pr år.
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Der tilbydes både teoretisk og klinisk oplæring, da introduktionslæger har selvstændige opgaver både til stuegang, operationer og ambulatoriearbejde samt indgår i vagt. Vi har et velfungerende og systematiseret system for oplæring.
Grundet det aktive forskningsmiljø, vil der ligeledes være mulighed for at deltage i forskningsprojekter.
Patienterne er også en meget vigtig medspiller, og det forventes at du besidder gode kommunikative egenskaber.
Vi vægter en bæredygtig arbejdsplads, hvor fællesskab både internt på afdelingen samt på sygehuset og i resten af regionen er en vigtig værdi. Der forventes derfor at du bidrager positivt ind i disse fællesskaber.
Vagt
I stillingen indgår rådighedsvagter fra bolig med 30 minutters tilkald. Vagten er 12-skiftet.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til cheflæge Anne Louise Christensen, anebch@rm.dk; 29932046.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansættelsesfrist: 17.04.2024; Samtale forventes gennemført 22.04.24
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021749