BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at stå i spidsen for et stort og veldrevet dagtilbud, er du måske den person, vi søger. Du vil få en ledelsesmæssigt spændende opgave med stor spændvidde, både i kraft af et pædagogisk og fagligt bredt felt, ambitiøse og dygtige medarbejdere samt ansættelse i en kommune, som tager udviklingen på området alvorligt.
Om os
BørneOasen er et kommunalt aldersintegreret dagtilbud med børn fra 0-6 år.
Vi har pt. 94 vuggestue- og 223 børnehavebørn. BørneOasen består af 2 matrikler, fysisk adskilt fra hinanden hvor begge er integrerede; Koustrupgård og Toftegården. Institutionen har en grøn profil som prioriteres højt, vi har det grønne flag og bruger økologiske basisvarer til madlavning. To af vores børnehavegrupper er udegrupper.
Til årsskiftet forventes et stort og flot nybyggeri at stå færdigt, som afdeling Toftegården skal flytte ind i. I tiden frem mod det kommer en spændende proces i forhold til bl.a. indretning af læringsmiljøer - både ude og inde, indkøb af inventar samt placering af børn og personale.
I BørneOasen lægges der stor vægt på et godt arbejdsmiljø, gode relationer og trivsel, for både børn og voksne. Vi har de pædagogiske værdier på plads og de faglige drøftelser i fokus.
Blandt personalegruppen er der ansat 2 AKT-ere, 3 sprogvejledere, 2 IT-ambassadører og 2 AMR, ligesom der er et velfungerende MED-udvalg. Alle funktioner som bidrager til og understøtter faglighed, udvikling og trivsel på arbejdspladsen. Hele personalegruppen arbejder med principper og værktøjer fra ”Herning model Dagtilbud” og sprogportalen Nebula.
Vi tilbyder
Et job hvor du som øverste leder kommer til at stå i spidsen for 2 pædagogiske ledere og cirka 65 medarbejdere. I ledelsesteamet arbejdes der visionært, strategisk og professionelt på at udvikle, skabe sammenhængskraft og samle tråde i den pædagogiske praksis. Vi står på en bund af sund økonomi, som vi forventer kommer i spil i den kommende proces med nybyggeri.
Du kommer til at stå i spidsen for en institution, med mulighed for at sætte dit pædagogiske fodaftryk.
En personalegruppe der brænder for kerneopgaven, og som er særligt optaget af børnenes lege, børnefælleskaber, relations dannelse, barnets perspektiv, udvikling af læringsmiljøer og den grønne profil.
Som leder i kommunens Børn og Læring indgår du sammen med de øvrige 140 ledere i forskellige netværk og faglige udvalg, hvor der er rig mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring blandt kollegaer. Herning Kommune har desuden et gennemarbejdet ledelsesgrundlag, og vi udbyder jævnligt aktiviteter for alle kommunens ledere.
Din opgave
Din primære opgave omfatter udvikling og sikring af den pædagogiske og strategiske retning for BørneOasen, samt høj kvalitet og sikker drift.
Dette arbejde skal naturligt indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med de pædagogiske ledere, medarbejdere og forældrebestyrelsen.
Der er en forventning om, at du indgår aktivt i samarbejdet med en engageret forældregruppe, som bidrager positivt til retning og drift.
Hvem er du?
Du har en pædagogisk baggrund og erfaring med ledelse gennem et tilsvarende job. Vi ser gerne, at du har efteruddannelse indenfor ledelse.
Som leder er du tydelig og involverende, ligesom du er visionær, engagerende og motiverende.
Du kan bidrage aktivt til at udvikle igangværende indsatsområder, understøtte trivsel og et godt arbejdsmiljø. Du er nærværende, udadvendt og humoristisk og møder mennesket i en anerkendende tilgang. Du kan tænke strategisk og har robusthed, dine meningers mod som gør du kan stå distancen, men du har også evnen til at ”stikke fingeren i jorden”. Du besidder gode kommunikative evner, kan lede opad, ligesom du også kan se indad og handle når opgaven kalder på det.
Som leder kan du arbejde struktureret, vedholdende og skabe resultater ligesom du har flair for administrativ- og økonomisk ledelse.
I ledelsesteamet er du sparringspartner, kan bevare overblikket, samle trådene og er optaget af høj faglig kvalitet, data, samt ny viden indenfor området.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte centerleder Bibi Salskov, telefon 22 40 62 19, mail cblbo@herning.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst og forhåndsaftale.
Der er tale om en fuldtidsstilling på lederoverenskomst.
Ansøgningsfrist
6. marts 2024 kl. 12.00.
Stillingen søges elektronisk via link i opslaget. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Første samtale vil blive afholdt den 12. marts 2024 fra kl. 12.30 på Herning Rådhus. Imellem samtale 1 og 2 vil du blive bedt om at udfylde en personprofil. Anden samtale afholdes den 19. marts 2024 2022 fra kl. 12.30.
Vi forventer tiltrædelse den 1. maj 2024.
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
BørneOasen Lind, Koustrup Alle, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991081