BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Engbjergskolens søger en engageret, relationskompetent og didaktisk dygtig lærer til vores indskoling. Meget gerne med dansk og engelsk som linjefag.
Engbjergskolen er en lokalt forankret skole i Snejbjerg med elever fra 0.- 6. klasse.
Vi bestræber os på dagligt at skabe gode rammer for en tryg hverdag for eleverne med mange læringsaktiviteter på tværs af årgangen, høj faglighed og trivsel. Vi holder af vores ugentlige fællessamlinger for hele skolen med sang, fortælling og elevpræsentationer. Vi stortrives ligeledes med vores ugentlige fagdage, hvor årgangene har bedre rammer for fordybelse, variation i undervisningen med ét fag en hel dag og bedre mulighed for Åben Skole-aktiviteter.
Hos os er læring og dannelse ligeværdige og hos os tror vi, at børn gør det bedste de kan. Vi er meget optaget af, hvordan vi kan inddrage ”Barnets stemme” i skolens udvikling. Derfor har vi Elevråd på mellemtrinnet, Miniråd i indskoling og Børneråd i SFO-en.
Forventninger til dig
Du
- kan skabe trivsel og sunde faglige fællesskaber for eleverne
- er optaget af, at alle elever lærer så meget de kan
- er drevet af samarbejdet med kolleger i teams og kender til styrken i forældresamarbejdet
- er en dygtig klasserumsleder, arbejder struktureret og fagligt ambitiøst
- har et positivt menneskesyn og møder eleverne, hvor de er
- har humør og glimt i øjet
Vi tilbyder
- en udviklingsorienteret skole med højt til loftet, glæde og humor
- en ambitiøs skole med vokseværk
- et godt og positivt arbejdsmiljø med elever i god trivsel
- en stærk teamorganisering på årgangen, som arbejder tæt sammen omkring årgangens børn, læring og trivsel
- engagerede og hjælpsomme kolleger
- en positiv og opbakkende forældrekreds og glade elever
- en skole med et stærkt samarbejde mellem skoleafdeling og SFO
- en lydhør ledelse med tid til dig
Du er også meget velkommen til at kontakte skoleleder Ulla Høgild Berg engub@herning.dk / telefon 20 81 74 74 for at høre nærmere om skolen og stillingen og evt. aftale et besøg.
Vi læser ansøgninger løbende.
Ansøgningsfrist den 25. februar 2024.
Ansættelse forventet med start den 1.april 2024 eller evt. tidligere.
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børn og Læring, Torvet, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991337