Højgårdskolen søger pædagogmedhjælpere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en håndfuld pædagogmedhjælpere til efter sommerferien To personaler med opstart pr. 1. august 2023 og to personaler med opstart pr. 1. september 2023.
Højgårdskolen har en stærk samarbejdskultur med en høj social kapital, hvor fællesskabet i personalegruppen vægtes højt og hvor vi sammen tager hånd om barnets sociale og faglige trivsel i skole og SFO. Ud fra vores værdiord; Mangfoldighed, Nysgerrighed, Positive forventninger og Fællesskab, arbejder vi med anerkendende tilgange, spændende aktiviteter i SFO’en og tydelige forventninger til børnene. Vi har et rigtigt godt samarbejde mellem skole og hjem.

Højgårdskolen er en tosporet fødeskole med omkring 280 elever i 0. til 6. årgang. Efter 6. klasse vælger langt de fleste elever Lind skole.

Som medarbejder i Højgårdskolens SFO vil du blive en del af et selvstyrende SFO-team.

Vi søger dig, fordi dit hjerte brænder for børnene og fordi du er god til at indgå i et tæt og positivt samarbejde med kolleger, forældre og ledelse. Ligeledes er du loyal overfor fælles beslutninger.

Du er god til at have overblik og kan agere fleksibelt i en travl hverdag, hvor du kan se muligheder fremfor begrænsninger og hvor du agerer som et forbillede for børnene og de aktiviteter, de er en del af.

Vi forventer, at du

  • er engageret, ansvarlig og imødekommende og gerne med et blink i øjet
  • kan indgå i et tæt samarbejde med kolleger, ledelse og forældre, samt være med til at skabe et godt arbejdsmiljø
  • har tydelige og anerkendende værdier og du værner om hele fællesskabet, børn som voksne
  • kan sætte rammer og skabe et positivt miljø
  • vil samarbejde på tværs af faggrupper
  • har lyst til at bruge naturen omkring skolen, samt andre kompetencer, som vi er spændt på at høre om.

Pædagogmedhjælperstillingerne er alle på 18 timer om ugen og de ligger i eftermiddagstimerne.

Vi kan ligeledes tilbyde vikartimer i skoledelen, hvis du er interesseret i flere timer.

Lønnen som pædagogmedhjælper er i flg. overenskomst. Ligeledes vil lønnen som lærervikar være iflg. læreroverenskomst.

Nærmere oplysninger kan du få ved viceskoleleder og daglig leder af SFO’en Christine Buhl Johannsen 96 28 71 13 / mobil 30 254 32 og på skolens hjemmeside https://hoejgaardskolen.aula.dk/

Ansøgningsfrist
Søndag den 18. juni 2023 kl. 12.00.

Samtaler vil blive holdt onsdag den 21. juni 2023.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Ingridsvej 2, Lind, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=82330

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847838

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet