Herning Kommune: Pædagogmedhjælper 30 timer til Gullestrup Børnecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Projektstilling
Vil du være med til at være en del af et meningsgivende projekt i vores dejlige SFO, så har vi en virkelig spændende projektstilling til dig
Gullestrup Børnecenter er et mangfoldigt og spændende nyrenoveret børnecenter midt Gullestrups smukke natur. I vores SFO går en masse dejlige børn- 50 af slagsen - og vi har på baggrund af vores socioøkonomi fået en særlig puljetildeling, som gør at vi i en treårig projektperiode kan ansætte ekstra personale i vores SFO.

Det giver os mulighed for i tæt samarbejde med hele SFO-personalet at lave en række ekstra tiltag, der kan understøtte børnenes trivsel og udfoldelsesmuligheder i det fritidspædagogiske felt.

Stillingen er ikke for hvem som helst!
Vi søger et menneske, som har hjertet på rette sted!
Du skal være nærværende, tålmodig, inkluderende og anerkendende.
Du skal have god energi og kunne lide en aktiv og sjov hverdag sammen med børnene.
Det er også lige dig, vi mangler, hvis du elsker at være ude og elsker at bruge den omgivende natur sammen med børnene.
Du skal kunne planlægge og strukturere meningsfulde aktiviteter for børnene.
Vi tager det for givet, at du, ligesom den kollegaflok, du bliver en del af, bidrager til det gode arbejdsmiljø og tager ansvar for fællesskabet.

Hvis du kommer med ovenstående - så tilbyder vi nedenstående:
En spændende projektstilling med plads til store visioner og mulighed for at gøre en forskel for børnene.
En nyrenoveret SFO med 50 skønne børn og gode kolleger der arbejder inkluderende, anerkendende og ressourceorienteret.
Engageret personale og ledelse, hvor høj faglighed, åbenhed og humor er rammerne for et godt fagligt funderet arbejdsfællesskab.
Ugentlige personalemøder og 2 årlige personaleaftner med tid til kompetenceudvikling og sparring med dine kollegaer.
Masser af tid sammen med børnene, men også tid til observationer og reflektioner.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Der er kaffe på kanden, hvis du har lyst til at komme forbi og hilse på os, inden du søger. Ring meget gerne og lav en aftale.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i en begivenhedsbestemt stilling ved Herning Kommune/Gullestrup Børnecenter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Deadline for ansøgning er mandag den 25. september. Vi afholder samtaler den 27. og 28. september.

Ansættelse fra den 1. november eller tidligere, hvis det passer dig.
Ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest og børneattest.

Læs og se mere på Gullestrup Børnecenters hjemmeside eller kontakt Skoleleder Sisse Jensen på 29 28 35 59.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Løvbakkevej 2, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=85249

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908670

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet