Herning kalder... Er du vores nye fagkoordinator/bygherrerådgiver?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Byggeriet i Herning Kommune kalder... er du vores nye fagkoordinator med en solid faglighed?

Er relationer også vigtige for dig? Vil du være med til at præge vores arbejde og afdeling? Vi har et job til dig, hvor din fornemmeste opgave er at se og handle på tværs, samt faglig sparring med kolleger og vores kommunale bygherrer.

Vi mangler lige nu en dygtig og engageret fagkoordinator/bygherrerådgiver på holdet, da vores nuværende fagkoordinator flytter teltpælene til Sjælland.

Hvem er du?
Du er en erfaren holdspiller, der har en positiv og dialogbaseret indgangsvinkel til opgaveløsningen i en stor organisation. Du vil som fagkoordinator blive en del af et velfungerende team og afdeling, der har til opgave at styre kommunens byggeprojekter sikkert gennem alle faser fra idé til aflevering. Vi fungerer som bygherrerådgiver for hele Herning Kommune – og derfor er det nødvendigt, at du også arbejder med stor sikkerhed i forhold til udbud, gerne med erfaring indenfor forskellige samarbejds- og udbudsformer.

Du repræsenterer bygherren og skal også kunne føre projekter til aflevering til rette tid, kvalitet og pris – gennem hele processen med et højt informationsniveau fra dig og tilbage til forvaltning og brugere. Derfor er det vigtigt, at du har gennemslagskraft, kan påtage dig ansvaret for projekternes fremdrift, men ikke mindst at du er ret god til det relationelle og kan kommunikere med forskellige grupper og samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor byggeri – det kan være som arkitekt, bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lignende – gerne med nogle års erfaring i rygsækken.

Hvem er vi?
Vi er 20 kolleger i afdelingen Kommunale Ejendomme – og vi er fordelt på fem teams

  • Bygherrerådgivning
  • Vedligehold
  • Rådhusadministration
  • Energi og Teknik
  • Ejendomskoordinering

Afdelingens primære opgaver er rådgivning og projektledelse ved både større og mindre byggeprojekter, planlægning og styring af vedligehold af kommunens ejendomme, energirenovering, administration af udlejningsejendomme.

Herudover har vi en vigtig rolle som internt videnscenter vedrørende bygningsdrift, indeklima, arbejdsmiljø, arealoptimering og risikostyring i forbindelse med forsikringsforhold m.v.

Vi har til huse i en af Herning Midtbys ældre bygninger på Bethaniagade 6, der er istandsat og indrettet som et moderne kontorlandskab, hvor der både er mulighed for den tværgående sparring med nærmeste kolleger, samt rum til fordybelse.

Vi arbejder sammen i et uhøjtideligt og tillidsbaseret arbejdsmiljø, hvor der arbejdes selvstændigt og målrettet, men hvor der også er plads til lidt god værkstedshumor i hverdagen. Vores vision er ”Sammen skaber vi bedre løsninger”, og hvor vi som bygherrerådgivere internt bidrager med at sikre et godt samarbejde og gode resultater til aftalt tid, kvalitet og økonomi.

Afdelingen har en bred aldersspredning og teamet er en faglig stærk gruppe med arkitekt, ingeniør og bygningskonstruktører. Vi laver alt mellem idéoplæg til færdigt byggeri, men også undersøgelser/screeninger, prisoverslag på om-/til- og nybygning.

Vi har gang i mange forskellige byggeprojekter – både store og små, hvor funktionelle, arkitektoniske og tekniske løsninger går hånd i hånd. Det er alt fra daginstitutioner, skoler og plejecentre.

Teknik og Miljø er en virkelig god arbejdsplads, hvor vi sammen skaber bedre og bæredygtige løsninger. I øjeblikket er vi i gang med at forandre vores arbejdskultur, hvor alle deltager som ”Medskabere” i udviklingen. Her bliver du selvfølgelig også inviteret med. Hører du til den yngre aldersgruppe, har du mulighed for at deltage i forvaltningens netværk for unge medarbejdere. Er du ældre, kan du se frem til at vi har aktivt fokus på din senkarriere. Og er du lige midt i mellem, skal du ikke heller holde dig tilbage – vi tilbyder muligheder for faglig og personlig udvikling til alle aldre.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Det praktiske
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn. Vi har flextid og understøtter det hybride arbejdsliv, hvor det kan lade sig gøre med opgaven i fokus.

Hvis du vil vide mere
om os og stillingerne, er du velkommen til at kontakte
  • bygherrerådgiver Mira Søballe Paul på mail ejdmp@herning.dk / telefon 20 63 71 29,
  • fagkoordinator Jesper Klausen på mail ejdje@herning.dk / telefon 29 36 63 16 eller
  • afdelingsleder René Frahm Jørgensen på mail ejdrj@herning.dk / på telefon 20 69 28 81.

Du kan finde flere oplysninger om Herning Kommune på www.herning.dk og ligeledes om forvaltningen Teknik og Miljø på www.tm.herning.dk

Ansøgningsfrist
Mandag den 8. januar 2024, kl. 12.00.

Der forventes afholdt 2 samtalerunder, hvor den første vil foregå d. 17. januar 2024. Der vil blive gjort brug af test for de kandidater, der går videre til 2. samtale.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954907

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook