Fuldtidsfamiliebehandler søges til engageret team i ambulant område

dato

Børn & Forebyggelse søger en fuldtidsansat familiebehandler til vores Ambulante Område.

Den ambulante behandlingsafdeling danner rammen om de ambulante behandlingstilbud til familier med børn og unge i alderen 0-23 år. Vi arbejder ud fra et mindset, hvor en indsats bygger på at kunne yde en helhedsorienteret støtte og behandling ud fra den enkelte familie, børn og unges behov.

Vi søger en Familiebehandler til en stilling i vores SPIT-Team. I SPIT-teamet arbejder vi med børn, unge og familier, der har behov for støtte, vejledning og familiebehandling i forhold til at varetage omsorgen for børn og unge fra 6 - 23 år.

Arbejdet i SPIT foregår dels i familiernes hjem og ved samtaler på Markedspladsen, hvor vi har mødelokaler. Behandlingsarbejdet har karakter af både afdækning, vejledning, behandling samt kompenserende støtte.

I arbejdet med børnene, de unge og familierne vægter vi det tværfaglige arbejde højt. Der er samarbejde med Skoler, PPR, BUA, VISO, misbrugsrådgivningen osv. Samtidig er vi meget optaget af at inddrage familiens netværk i indsatsen, da vi tror på, at netværket er vigtigt både i et behandlingsforløb, men også bagefter, hvor netværket kan være med til at fastholde den vedligeholdende udviklingen og støtte i familien.

Der er tale om et spændende, men også udfordrende og omfattende job, der kræver et solidt personligt og fagligt fundament – gerne med specifik viden og erfaring med familiebehandling.

Har du lyst til at have:

  • Behandlingsansvaret for en række familier og unge
  • Samtaler og aktiviteter hvor alle eller dele af familien deltager
  • Støtte- og udviklingsorienterede opgaver i familiens hjem
  • Skriftligt arbejde med journalnotater.

Og:
  • Du er uddannet pædagog og gerne med terapeutisk efteruddannelse
  • Du har erfaring med at arbejde med børn og familier
  • Du kan indgå i makkerskaber på tværs af faggrupper
  • Du evner at samarbejde i teams og samtidig formår at arbejde selvstændigt, når opgaver ligger op til det
  • Du kan planlægge dit arbejde selvstændigt og være fleksibel med hensyn til arbejdstid – weekendarbejde kan forekomme
  • Du kan se sig selv arbejde med evidensbaserede metoder
  • Du er bevidst om og kan arbejde med den påvirkning, som du/teamet bliver disponeret for, når der skal arbejdes med små børn, der har et udviklingsbehov
  • Du kan være kreativ i indsatsen, så den netop tilpasses den enkelte families behov og nærmeste udviklingszone
  • Du kan sikre et fokus på afdækning af forældrenes ressourcer og udviklingspotentiale
  • Du er åben over for andres perspektiver og er i stand til at være i møder med et potentielt højt konfliktniveau

Så kan vi tilbyde dig:
  • Et spændende og dynamisk miljø, hvor du selv er med til at tilrettelægge din arbejdstid
  • Gode kolleger, et godt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til både faglig sparring, begejstring og udviklende dialog.
  • Et udfordrende og udviklende fagligt miljø
  • Kollegial sparring, intern supervision, samt ekstern supervision
  • En organisation i udvikling, som vil være i front på området for børn, unge og familier
  • Mulighed for at præge udviklingen af indsatser og området.
  • Varierende og udfordrende arbejdsopgaver
Det Ambulante Område består af både familiebehandlere og psykologer. Vi tilstræber en høj faglighed, og vi arbejder sammen med familien om at skabe positive forandringer.

Vi har en god arbejdsplads med mange faglige udviklingsmuligheder og en uformel omgangstone. Vi understøtter hinanden med gensidig sparring, og en vilje til at finde en løsning, selv om det ser vanskeligt ud.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte koordinator Carsten Merrild på telefon 40 19 91 11.

Ansøgningen sendes elektronisk på www.job.herning.dk/ledige-job, hvor specielt ansøgningsskema er vedhæftet det enkelte opslag. Ansøgningen bedes vedhæftes relevante bilag.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt
Ansøgningsfrist: 26. oktober 2025 kl. 23.59
Samtaler forventes afholdt, fredag den 7. november 2025
Opstart: pr. 1. januar 2026

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BF-Ambulant, Markedspladsen, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c153cbb1-62f4-4804-8028-f8e72794e4f0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet