Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
søger en underviser, som skal være med til at udvikle og inspirere nuværende og kommende frisørelever. Vi forestiller os, at du trives med at omgås unge mennesker og har en naturlig nysgerrighed for dem og deres arbejde.
Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde i et dynamisk og energisk miljø.
Herningsholm udbyder frisøruddannelsen på grund- og hovedforløb og har derudover også skoleoplæring.
Som underviser bliver du en del af vores frisørafdeling. Her bliver din opgave at bidrage til at udvikle, tilrettelægge og gennemføre undervisningen af eleverne. Det er dine erfaringer og viden, der vil være med til at give eleverne en solid og grundig uddannelse inden for rammerne. Du vil få indflydelse på opbygningen, planlægningen og gennemførelsen af de forskellige undervisningsforløb. Din hverdag vil primært være med undervisning på Grundforløb 1.
For at holde os ajour med udviklingen lader vi os hele tiden inspirere af erhvervslivet, branchens og den pædagogiske udvikling, så vi kan tilbyde vores elever den bedst mulige undervisning.
Vi forestiller os, at du
• har den fireårige erhvervsuddannelse som frisør samt minimum 5-års erhvervserfaring
• har en solid teoretisk og praktisk erfaring
• er udadvendt, omgængelig og er god til at skabe relationer
• har lyst til at udfordre og støtte elever på alle niveauer.
Har du undervisningserfaring og en erhvervspædagogisk uddannelse, er det en fordel, men det er ikke et krav. Dog skal du inden for fire år efter ansættelsen have gennemført en erhvervspædagogisk diplomuddannelse, som der afsættes arbejdstid til i din opgaveoversigt.
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en veldrevet uddannelsesinstitution med ca. 2.400 årselever og ca. 440 ansatte med adresser i Herning og Ikast. Vi udbyder en bred vifte af forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser EUX, HHX og HTX, 10. klasse og kursusvirksomhed.
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har stor grad af medbestemmelse i forhold til planlægningen af det daglige arbejde, samtidig med at vores medarbejdere skal have en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi vil gerne give dig fleksible arbejdsforhold.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Maiken Dahl på tlf. 2542 4847 til en uforpligtende snak om stillingen.
Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. aug. 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Betalt pensionsopsparing på 18%.
Ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer og tidligere ansættelser sendes via knappen "Søg jobbet". Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp tlf. 7213 4552.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den tirsdag den 10. juni 2025 kl. 09.00.
Vi forventer at afholde samtaler om formiddagen den 16. og den 17. juni og igen den 24. juni.
Herningsholm er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Læs mere om Herningsholms værdier og vores sexismepolitik på vores hjemmeside her: https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Lillelundvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ed02559f-a16e-418b-b7d8-54e41bc2c9ac