BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med på et stærkt hold med dygtige kolleger og høje ambitioner? Så har vi jobbet til dig.
Tjørringhus er et døgn- og aflastningstilbud til i alt 21 børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. Samtlige børn og unge på Tjørringhus har behov for intensiv pleje. De skal støttes, udfordres og udvikles, hvilket sker gennem en tværfaglig sammensat personalegruppe, der består af omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, pædagogiske assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og studerende. Vi fokuserer på nærvær, trivselsfremmende samvær og aktiviteter, omsorg, stimulering, udvikling og vedligehold af færdigheder.
Vi har et omfattende introduktionsprogram, hvor nye medarbejdere oplæres i 3 kompetenceben, som opgaven løses ud fra: Det terapeutiske, - det sundhedsfaglige - og det pædagogiske.
Tjørringhus er en uddannelsesinstitution og modtager studerende fra VIA Holstebro – sygeplejerskeuddannelsen samt pædagogstuderende.
Formål
Vi har fokus på at løse opgaven med at skabe gode og trygge rammer omkring børnene og de unge, så de får de bedst mulige rammer for trivsel og udvikling. For at sikre kontinuitet i arbejdet omkring dem, og for at minimere antallet af personer, som de skal forholde sig til, ønsker vi at ansætte medarbejdere som faste afløsere.
De faste afløsere indgår i opgaverne på afdelingerne, når der er brug for afløsning – f.eks. ved sygdom, kurser, afspadsering, ferie mv.
Vi forventer, at
- du har interesse for og erfaring med målgruppen
- du kan varetage en bred vifte af opgaver
- du er tryg ved at arbejde selvstændigt og at du spørger om hjælp ved behov
- IT ligger naturligt til dig
- du er struktureret og let danner dig et overblik over dine opgaver
- du deltager aktivt i udviklingen af Tjørringhus og ønsker at præge din arbejdsplads positivt
- du har kørekort og er villig til at transportere børn og unge i vores busser
- du vil deltage i gruppens gensidige faglige udvikling gennem formidling, sparring og konstruktiv refleksiv dialog
- du er parat til at indgå i et introduktionsforløb
- du er fleksibel i forhold til arbejdstidstilrettelæggelse, herunder parat til ”hurtig udrykning” på blanke dage i din arbejdsplan. Vi kan kontakte dig inden kl. 10 på dine blankedage og herefter forventes det ikke, at du står til rådighed i det pågældende døgn
Rammer og vilkår for faste afløsere
- Kender sine fridøgn med 4 ugers varsel
- Vil som udgangspunkt arbejde hver anden weekend
- Ikke alle vagter vil kendes på forhånd, og man skal derfor stå til rådighed for indkald med kort varsel
- Med kort varsel menes, at vi som udgangspunkt ringer senest kl. 10 på den dag, hvor man kan kaldes på arbejde (blank dag)
- Efter kl. 10 forventes det ikke, at man kan træffe den faste afløser
- De vagter, fast afløsningspersonale kaldes ind til, er af minimum 5 timers varighed og max. 10 timer.
- Man kan ikke indkaldes på fridøgn
- Faste afløsere deltager i personalemøder
- Der ansættes med funktionstillæg for faste afløsere
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og de faglige organisationer.
Kom og vær med til at gøre en forskel og få specialviden om en særdeles sårbar målgruppe, som kun fortjener det bedste og de dygtigste.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte leder af Tjørringhus Birthe Rosendal på telefon 29 36 64 92 eller mail Birthe.rosendal@herning.dk
Frist
9. juli 2023.
Dog indkalder vi løbende til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt, da vi ansætter personen, når den rette kandidat er fundet.
I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (20-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Herning Kommune, Torvet 5, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=82481
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849709