Få spændende udfordringer og afvekslende arbejdsopgaver som vores nye lægesekretær

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en kollega til Team for Retspsykiatri, der kan se udviklingspotentiale i vores arbejdsopgaver og arbejdsgange og som har mod på at sætte sig eget præg på stillingen. 
Er det mon dig?

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2023 eller snarest. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt på 37 timer eller efter aftale. Du vil organisatorisk blive tilknyttet Ambulatoriet med fysisk placering på Regionshospitalet Gødstrup.

Bliv en del af vores engagerede, kompetente hold
Vi kan tilbyde dig at blive en del af en kompetent og fagligt stærk lægesekretærgruppe, som hjælper hinanden på tværs af opgaver.
Voksenpsykiatrisk ambulatorium består af 9 diagnosespecifikke teams, hvor patienternes forløb er underbyggede af et stærkt tværfagligt samarbejde af flere forskellige faggrupper.
Vi er i alt 17 sekretærer i ambulatoriet, og hvert af de 9 diagnosespecifikke teams har egen sekretærgruppe. Dette betyder, at du får mulighed for at specialisere dig inden for ét diagnosefelt.

Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads, der har fokus på det gode samarbejde, trivsel i arbejdsdagen og socialt sammenhold.
- Dygtige og engagerede kollegaer.
- En sekretærgruppe med høj grad af faglig stolthed og tilsvarende højt fagligt niveau.
- Løbende undervisning og vidensdeling, hvor der er mulighed for at komme med forslag til opgaveløsninger og optimering af arbejdsgange.
- Deltagelse i fælles personalemøder, monofaglige møder, temadage og fester.
- Arbejdsfordeling og arbejdstider der i høj grad planlægges internt i teamet, heriblandt også mulighed for hjemmearbejdsdage og flex.
- Du vil naturligvis få individuel introduktion og grundig oplæring.
- Vi forventer ikke, du kan det hele fra start, men at du er åben for at lære det, du endnu ikke kan.

Dit arbejde vil bestå af lægesekretæropgaver relateret primært til Team for Retspsykiatri. Du vil ud over dit specialeteam også komme til at hjælpe i andre specialeteams.
Desuden vil du skulle indgå i en turnus omkring receptionsdækning, når vores receptionist er fraværende.

Din profil
- Du er uddannet lægesekretær
- Du trives i og har lyst til at arbejde med komplekse retspsykiatriske patientforløb.
- Du er fleksibel, mødestabil og ansvarsbevidst
- Du har et ønske om at engagere dig i og bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Du er god til at tilrettelægge, strukturere og prioritere dine opgaver selvstændigt.
- Du deltager aktivt og med faglig stolthed i løsningen af samtlige lægesekretærfaglige opgaver.
- Du har øje for, at patienten skal have det bedst mulige forløb hos os.
- Vi forestiller os, at du har kendskab til – eller interesse for psykiatrien som speciale. 


Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Helle Bjørn på tlf. 2939 5498 eller oversygeplejerske Heidi Schmidt på tlf. 4024 0183.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest  den 14. august.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 16. august om formiddagen.

Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge med ca. 3200 ansatte, hvor Regionspsykiatrien Gødstrup er en af disse. I Region Midtjylland tilstræber vi høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter årligt.

Regionspsykiatrien Gødstrup varetager udredning og behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland.  Vi er ca. 350 medarbejdere, og vi behandler ca. 5.000 borgere om året. Vi behandler primært borgere i den vestlige del af Region Midtjylland, langt de fleste ambulant. Der er 67 sengepladser i afdelingen.

Regionspsykiatrien Gødstrup er også tilknyttet NIDO, Center for Forskning og Uddannelse.

Psykiatriens vision er "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser". Vi tror på, at mennesker med psykisk sygdom er vigtige medspillere i egen behandling, og at den enkelte patient skal inddrages i størst muligt omfang.

Gødstrup er placeret godt syv kilometer vest for Herning centrum. Den midtjyske by byder på et rigt kulturliv med spændende musik-, teater- og museumsoplevelser, ligesom mulighederne inden for idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludviklet med bl.a. Århus-motorvejen, som giver en køretid til Aarhus på knap en time. Der går også tog lige til døren. 

Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/fa-spaendende-udfordringer-og-afvekslende-arbejdsopgaver-som-vores-nye-laegesekre/dt74cz/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877231

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook