BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ergoterapeut søges til Træning & Aktivitet
– Område Øst, Herning Kommune
Brænder du for at gøre en forskel og være del af dynamisk terapeut gruppe?
Så er det dig vi søger til en fast stilling på 32 timer i ugen, da vores kollega skal prøve kræfter med udvikling af anden stilling i afdelingen.
Der søges en ergoterapeut, der skal løse hverdagsrehabilitering, genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens §83a og §86 samt i nogen grad efter Sundhedsloven §140.
Træningen foregår primært i borgerens eget hjem i tæt samarbejde med hjemmeplejen, borgeren, pårørende, visitation, demensvejledere og kolleger i Træning og Aktivitet.
Du vil derudover varetage arbejdsmiljøopgaver målrettet personalet i 1-2 af vores hjemmeplejegrupper. Udover sparring i forflytningsteknikker, afprøvning og bevilling af basis APV-hjælpemidler og sikre korrekt anvendelse af disse, samt beskrivelse og implementering af forflytningsvejledninger og sikkerhedsaftaler, vil der også være forflytningsundervisning på gruppeniveau.
Arbejdsområdet er hele Område Øst i Herning Kommune med base på Trænings- og Aktivitetscenter Koloritten. På Koloritten vil du desuden indgå i samarbejdsrelationer med den øvrige personalegruppe for at sikre et varieret og inspirerende aktivitets- og træningsmiljø i huset. Du vil i samarbejde med terapeutgruppen i hele område øst, desuden medvirke til at udvikle vores tilbud og den faglige indsats.
I Sundhed og Ældre fremmer vi borgerens mulighed, for at være mest mulig herre i eget liv. Vi lægger derfor stor vægt på, at du har blik for helheder, har gode samarbejdsevner og er selvstændig og fleksibel i opgaveløsningen. Du har et godt humør, og har en engageret og positiv tilgang til opgaverne. Du kan motivere og formidle din faglige viden, så det giver mening for den enkelte borger, brugere og kolleger og derved fremmer den fælles indsats.
Vi tilbyder dig en meget varieret hverdag, med mulighed for at have stor indflydelse på eget arbejde, samarbejde i et tværfagligt team i konstant udvikling - i tilknytning til centre med lang tradition for samarbejde med brugere og frivillige.
Stillingen er på 32 t. med start 1. maj 2024.
Ansøgning med relevante bilag skal fremsendes elektronisk.
Ansøgningsfrist er den 1. marts 2024. Der afholdes samtaler den 15. marts 2024.
Løn og Ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst
Spørgsmål til stillingen kan rettes til:
Teamleder Allis Lunde telefon 21 34 16 97 eller på mail takal@herning.dk
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
TAK øst, Markedspladsen, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988965