BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Neurocenter Bytoften søger en ergoterapeut til specialiseret rehabilitering af personer med erhvervede hjerneskader i det midlertidige botilbud (SEL § 107), Bo- og Genoptræningsafdelingen.
Stillingen er ledig til besættelse 1. december eller snarest herefter. Stillingen er i skiftende vagter og weekend arbejde hver 3. weekend.
Neurorehabilitering Bytoften er et midlertidigt fase 3 rehabiliterings tilbud for voksne personer med svære til meget svære erhvervede hjerneskader. Beboere henvises med specialiseret rehabiliteringsplan efter afsluttet hospitalsophold. Opholdets længde afhænger af beboerens udviklingspotentiale og vurderes løbende. Den typiske varighed er 10-12 uger.
I rehabiliteringen efter erhvervet hjerneskade arbejdes hen imod, at den enkelte beboer bliver aktiv og deltagende i sit fremtidige liv, ud fra de ressourcer og ønsker den enkelte og dennes pårørende har.
Du kan forvente følgende arbejdsopgaver
- Kognitiv udredning, testning og træning (i samarbejde med neuropsykolog)
- Udredning og træning af sociale færdigheder
- Dysfagi, udredning og træning
- Neurospecifik træning af OE
- ADL træning
- Udarbejdelse af skriftlig dokumentation inkl. statusrapporter
Vi forventer
- At du har erfaring eller interesse for neurofaglig rehabilitering
- At du vil videreuddanne dig inden for specialet
- At du har lyst til tværfagligt samarbejde
Vi tilbyder
- Engagerede og kompetente kolleger, der tilskynder hinanden til løbende at reflektere over egen praksis, for at styrke den faglige udvikling
- En varieret arbejdsdag i et positivt miljø præget af god kommunikation
- En grundig introduktion og oplæring i specialet
Læs mere på www.bytoften.herning.dk
Ansøgningsfristen er: 27. november 2023 kl. 8.00.
For yderligere oplysninger må du kontakte afdelingsleder Louise Meedom, telefon 29 36 64 68, mail, koblme@herning.dk.
Ansøgning med uddannelsesbevis, udtalelser og øvrige relevante bilag bedes sendt elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside.
I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Neurocenter Bytoften, Bytoften, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941351