BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for god hjælpemiddelformidling og for kvalitet, udvikling og helhed omkring borgerne? Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger en ergo- eller fysioterapeut med kendskab til hjælpemidler og sagsbehandling.
Hjælpemiddelenheden behandler ansøgninger om hjælpemidler og forbrugsgoder på såvel børne- og voksenområdet. Desuden behandles ansøgninger om kropsbårne hjælpemidler, proteser, handicapbiler og boligændringer.
I denne stilling vil arbejdsopgaverne bestå i sagsbehandling af ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og mindre boligændringer på voksenområdet. Afdelingen håndterer ligeledes udskrivelser, som du også forventes at være en del af. Vi arbejder løbende med udvikling og nytænkning, hvor Kvikservice er et af vores nyere tiltag, med fysisk placering på Hjælpemiddeldepotet med åbningstid 2 x ugentligt, hvor borgere kan komme uanmeldt for at søge om bestemte typer af hjælpemidler.
I Sundhed og Ældre løfter vi opgaverne i fællesskab og har fokus på balancen mellem menneske, faglighed og økonomi. Vi taler om ”Vi-kultur”, hvor ønsket er, at borgeren oplever en samlet indsats ud fra tænkningen ”En borger – én plan”. Vi arbejder derfor tæt sammen med kolleger fra Visitationen, Hjælpemiddeldepotet, Træning- og aktivitetsområdet, Sygeplejen, Hjemmeplejen og Plejecentrene – altid med fokus på de fælles bedste løsninger med blik for helheden.
Vi lægger vægt på, at du:
- Kan arbejde selvstændigt, men også være en teamplayer og ”løfte i flok”.
- Er god til at planlægge og strukturere din arbejdsdag.
- Blomstrer i forbindelse med udvikling og nytænkning.
- Er nysgerrig og videnssøgende.
- Trives med uforudsete opgaver, hvor der til tider skal tages hurtige beslutninger.
- Er åben og lydhør over for borgere og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Har let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer.
- Genkender værdierne ”respekt, professionalisme og ordentlighed”.
- Er en god kollega og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
Det vil være en fordel, at du har:
- Kendskab til eller erfaring med hjælpemiddelformidling og sagsbehandling.
- Kendskab til CURA omsorgs- og hjælpemiddelsystem.
- Erfaring med udskrivelser fra hospitalet.
- En humoristisk sans.
Stillingen ønskes besat den 1. januar 2025.
Løn efter gældende overenskomst og aftale mellem faglig organisation samt Herning Kommune.
Ansøgningsfristen er mandag den 11. november 2024 kl. 10:00
Samtaler afholdes onsdag den 20. november 2024 kl. 8:00-15.00
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Leder af Hjælpemiddelenheden Susanne Skriver på telefon 51 32 13 44.
Ansøgning med dokumentation og reference fremsendes elektronisk til Herning Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjælpemiddelenheden, Markedspladsen, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129310