BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du kompetent og velfunderet inden for psykiatri og psykoterapi og vil du indgå i et engageret team, så er det måske dig, vi søger?
Regionspsykiatrien Gødstrup søger en dygtig og erfaren sygeplejerske med en psykoterapeutisk uddannelse til Team for Personlighedsforstyrrelser med tiltrædelse den 1. december 2024 eller efter aftale.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer med arbejdssted på sygehuset i Gødstrup.
Regionspsykiatrien Gødstrup er opdelt i 2 klinikker. Under klinik 1 behandles psykose lidelser, ADHD, dobbeltdiagnoser, retspsykiatri og psykiatrisk udredning og under klinik 2 behandles personlighedsforstyrrelser, affektive lidelser, angst, selvmordsforebyggelse og ældrepsykiatri.
I Team for Personlighedsforstyrrelser trækker vi på tværfaglige kompetencer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med sygeplejersker, psykologer, sekretærer, læger, udviklingssygeplejersker, koordinatorer og ledere. Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper respekteres og bidrager ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter, som er karakteriseret ved lavt funktionsniveau og høj lidelsesgrad, den allerbedste behandling.
Team for Personlighedsforstyrrelser består af en sygeplejerske med terapierfaring ud over dig, 5-6 psykologer, speciallæge, specialpsykolog, koordinator, udviklingssygeplejerske og et sekretærteam.
Vi ser os selv som et fagligt stærkt team, der aldrig mangler nuancer eller engagement og som konstant er i udvikling.
Metodisk tilbyder vi i klinikken behandling med Mentaliseringsbaseret terapi (MBT).
Arbejdsmiljøet er præget af omsorg, støtte og humor, hvilket er vigtigt for os.
Vi tilbyder:
- Spændende udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling højt
- Kompetente kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
- Tværfaglig supervision, sparring og uddannelsesaktiviteter
- Grundig introduktion og mentorordning
- Muligheder for opkvalificering/efteruddannelse
Dine primære opgaver bliver:
- Varetage individuel- og gruppeterapi med afsæt i MBT
- I mindre grad varetage udredningsopgaver, herunder udredning af psykopatologi og differentialdiagnostik med udredningsredskaber som fx. PSE, SCQ og DIVA-5
- Deltage i tværfaglige konferencer, tavle- og klinikmøder og supervision
- Journalisering efter styrelsen for patientsikkerheds reviderede retningslinjer
Din profil
- Har en psykoterapeutisk videreuddannelse
- Terapeutisk erfaring med MBT og målgruppen
- Er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig
- Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
- Kan se dig selv i vores rammer i Gødstrup, hvor der er fælleskontor og booking til rum
- Evner at opretholde et højt patient flow, hvor målgruppebeskrivelser, ydelser og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten har stort fokus
- Ønsker at være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Evner at arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver
- Udviser stabilitet og robusthed
- Har IT kendskab (vi bruger EPJ (Elektronisk Patient Journal) og Outlook)
Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejersker Helle Lange på tlf. 29668943.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 28. oktober 2024
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 1. november 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135460