Erfaren projektleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en erfaren projektleder, som ser og anvender faglighed og samarbejdsevner i et helhedsorienteret udviklingsmæssigt perspektiv, og som brænder for at blive medskaber af vores vækstrejse. Motiverer det dig aktivt at arbejde med vidensdeling og formidling med dig i en ledende rolle? Har du gode people skills, og trives du ved at lykkes med og gennem andre? Er du innovativ og med god pionerånd?

DIN ROLLE

Med base i Herning bliver du en del af et højteknologisk videncenter i kraftig vækst. Du vil blive en del af vores engagerede projektlederteam og vil dermed blive en nøgleperson i projekter, hvor du skal samle trådene i tæt dialog med samarbejdspartnere og hvor du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs.  

Du får stor kundekontakt og tilbringer sammen med dine kolleger en del tid hos vores mange spændende medlemsvirksomheder. De spænder forretningsmæssigt vidt og fremstår med meget forskellige ønsker og behov for teknisk sparring, og samtidigt kan kulturen indenfor det maskintekniske univers til tider opleves konservativt.  Du vil få ansvaret for nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter fra den indledende idéfase til det færdige resultat, hvor du får mulighed for at styre projekter på et fagligt højt internationalt niveau. Tæt og nærværende kommunikation bliver afgørende for din succes – både internt, i samspil med diverse interessenter og ikke mindst med kunderne. Det handler om at skabe den gode kundeoplevelse og samtidig sikre et tæt samspil med dine kolleger, så vi opnår højest mulig kvalitet i vores leverancer.

DIN FAGLIGE PROFIL

  • Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst med blik for nye muligheder 
  • Du har min. 3 års erfaring som projektleder, gerne med EU-projekter eller andre fondsfinansierede projekter. Har du en teknisk baggrund vil det være en fordel 
  • Du har dokumenteret erfaring med projektledelse evt. Prince2 eller lignende certificeringer 
  • Du er vedholdende, da projekterne er af længere varighed
  • Du evner at kommunikere og formidle ny viden
  • Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Du har det overblik, der skal til for at løse flere opgaver på samme tid

DIN PERSONLIGE PROFIL

  • Du motiveres af at skabe resultater af høj kvalitet sammen med andre
  • Du trives i en central udadvendt rolle, med fokus på at få folk til at lykkes sammen og du evner at begå dig på alle niveauer i en virksomhed
  • Med entusiasme kan du knytte DAMRCs teknologier og DNA sammen med virksomhedernes behov og ønsker
  • Du er strategisk lyttende, forhandlingsvant og formår med klare korte sætninger at få dit budskab igennem
  • Du er diplomatisk og god til at kommunikere på alle niveauer
  • Du er tillidsvækkende og troværdig i ord og handling
  • Du trives godt i en mindre og uformel organisation med plads til et godt grin
  • Du bor i Herning, eller har lyst til at flytte til en placering i en radius af max 45 minutters kørsel fra Herning

HVAD TILBYDER VI DIG?

  • Du bliver en del af et højteknologisk videnscenter i kraftig vækst og udvikling
  • Du får kontakt til vores kunder og medlemmer
  • Du kommer til at arbejde i et innovativt miljø med højt kvalificerede kolleger
  • Muligheden for at blive en del af et internationalt arbejdsmiljø, hvor vi taler engelsk meget af tiden
  • Pensionsordning og sundhedssikring

DAMRC har startet en ambitiøs vækstrejse, vil du med? Hvis du vil høre mere om jobbet, er du vel­kommen til at kontakte Head of Operations, Christian Skov Lillelund på 2078 9443.

Vi er utålmodige efter at få nye kolleger, og vi holder derfor samtaler løbende. Så send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt til work@damrc.com. Mrk. din ansøgning ’Projektleder’.

DAMRC - Danish Advanced Manufacturing Research Center – er førende inden for metalbearbejdning og internationalt anerkendt for banebrydende innovationer.
Vores opgave er at hjælpe danske virksomheder til succes gennem innovation og brug af nyeste teknologi. Vi er i tæt samarbejde med vores medlemmer, der bl.a. tæller flere førende virksomheder inden for metalforarbejdning og maskinindustri.
Du bliver en del af et højteknologisk videnscenter I kraftig vækst og udvikling, og du inviteres til at bidrage både fagligt og menneskeligt til vores fælles rejse.
Aktuelt beskæftiger DAMRC 20 ansatte på adressen i Herning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DAMRC F.M.B.A., Sandagervej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: work@damrc.com

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856635

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook