Vi søger en erfaren arbejdsplanlægger, som har et indgående kendskab til Døgnoverenskomsten for området, ferielovgivning og arbejdsmiljølovgivning og som har kendskab til de særlige ansættelsesmæssige forhold herunder lokalaftaler for henholdsvis pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere på området.
Vi søger en medarbejder som har flair for og kendskab til arbejdet med arbejdstidsplaner, hvor det er naturligt at tage ansvar og gå logisk til opgaveløsningen. Vi arbejder med SD Tjenestetid/ EG Optima – og erfaring samt kendskab til disse systemer vil være at foretrække.
Stillingen som arbejdsplanlægger er som udgangspunkt på 30-37 timer, og du vil som udgangspunkt skulle tilrettelægge arbejdsplanerne incl. vikardækning og indberette løn for alle vores medarbejdere på Rosenholm. Der er ansat ca. 75-80 faste medarbejdere og et større antal vikarer.
Vi forventer, at du
- Har erfaring fra en lignende funktion.
- Kan arbejde selvstændigt samt strukturere og prioritere dine opgaver.
- Er loyal overfor de beslutninger som træffes, både i forhold til kollegaer, ledelsen og organisationen.
- Har en anerkendende og imødekommende tilgang til dialogen med medarbejdere, afdelingslederne og andre samarbejdspartnere.
- Er en engageret, autentisk og ansvarlig kollega, der kan bevare overblikket - også når der er travlt eller i en presset situation.
- Er interesseret i at tilegne dig ny viden indenfor dit område, har lysten og evnen til et samarbejde med de øvrige arbejdsplanlæggere i Socialafdelingen.
Vi kan tilbyde
- En tilgang til arbejdsplanlægning der respekterer overenskomster, lovgivning og politikker i en tæt, anerkendende og retfærdig ånd.
- Indflydelse på dine opgaver, arbejdstider og nye initiativer.
- Tæt samarbejde med både ledelse og anden arbejdsplanlægger
- En dynamisk og spændende arbejdsplads, hvor der altid er medarbejdere på arbejde – 24/7, 365 dage om året.
- En arbejdsplads hvor personalegruppen er tværfagligt sammensat af pædagogiske- og sundhedsfaglige medarbejdere samt administrativt og Teknisk personale
- En arbejdsplads hvor åbenhed, ærlighed og fleksibilitet er i højsædet.
- En ledelse og en omgangstone, der er præget af synlighed, anerkendelse og en uformel tone.
Tiltrædelse: 1. november 2026 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist
7. september 2026
Vi indkalder til samtale ved fristens udløb
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte konstitueret centerleder Ingermarie Gerdsen, telefon 20 76 45 74.
I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rosenholm, Rosenholmvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d5481dc1-45d3-42de-b183-d1131ff3d0bd