Er du Håndværker Butikken's økonomiske midtpunkt?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Får du energi af at arbejde selvstændigt med økonomiopgaver? Sætter du en ære i at deadline overholdes og at konti stemmer? Og trives du i en mindre lokalejet virksomhed hvor det kollegiale sammenhold prioriteres?

Hvis det lige er dig, så læs endelig videre - for så er du måske vores nye økonomiansvarlige.

Hvad kan vi tilbyde dig

I rollen som økonomiansvarlig vil du være ansvarlig for vores økonomiske drift og arbejde selvstændigt med alle de opgaver, der ligger inden for dette område. Du bliver en vigtig sparringpartner for Allan og Søren, som er indehaver af Håndværker Butikken i Herning.

Vi er meget fleksibel med dine arbejdstider og vi forstiller os, at du bliver ansat med et timeantal på 30-37 timer alt efter hvad der passer dig.

Du får stor indflydelse og frihed i dit arbejde og vi er meget lydhør overfor forbedringer og nye ideer til hvordan vi kan blive bedre. F.eks. skal vi snart have nyt IT-system og vi håber du har lyst til at deltage i dette spændende projekt.

Du får 15 kollegaer, som alle glæder sig til at byde dig velkommen og du kommer til at sidde på kontor med Hanne fra Marketing og vores servicemedarbejder Kevin.

Vi ser os selv som en ”lille familie”, hvor vi alle bidrager til, at vi har det godt og det er hyggeligt at gå på arbejde. Bl.a. har vi kantineordning og vi dyrker også det sociale sammenhold til personalefester og på aktivitetsdage mm.

Din arbejdsdag vil bl.a. indeholde disse opgaver:

Vi håber du trives med at arbejde med bl.a. debitor-, kreditor- og finansbogholderi for det bliver dine kerneopgaver. Derudover skal du udarbejde statistikker f.eks. over salg mm., køre løn og registrere ferie/fridage mv. Du vil også få mindre økonomiopgaver i tilhørende selskaber og andre ad hoc-opgaver. En af dine opgaver er også at gøre alle dokumenter klar til revisoren.

Hvem er du?

Forhåbentlig er du typen, som har et godt overblik over de mange spændende opgaver du har i gang samtidig med, at du har styr på detaljerne.

Du motiveres af at kunne sætte ”flueben” ved en opgave, når den er løst til akkuratesse. Og du får det sikkert dårligt bare ved tanken om, at en deadlines ikke overholdes eller at der er fejl i dit arbejde.

Måske har du relevant erfaring som bogholder, revisor – eller måske er du selvstændig bogholder, og har nu lyst til at have kollegaer og være en del af et kollegialt fællesskab.

Vi håber at kunne byde dig velkommen 1. juni 2024.

Har du lyst til at vide mere om jobbet, så ring til Sussi Lybecker fra Humano, som hjælper os med at finde vores nye medarbejder – tlf. 9244 5927. Du kan også skrive til hende på sussi@humano.dk.

Jobbet søges via www.humano.dk og vi holder løbende samtaler, så skynd dig at søge.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om Håndværker Butikken

Håndværker Butikken slog dørene op d. 19. april 2004 på Lollandsvej i Herning. Planen var klar fra start – at opstarte en virksomhed, som var kendetegnet ved at serviceniveauet og rådgivningen altid var professionelt og imødekommende.

Butiksarealet startede med 435 m2, men lokalet blev dog hurtigt for lille og i 2006 blev væggen til naboen væltet og vi rådede over ialt 935 m2. Da vi endnu engang oplevede at vores lokaler var for små, flyttede vi d. 1. juli 2011 over på Nakskovvej 2 i Herning, hvor vi idag råder over 3.000 m2 lokaler, som er sprængfyldt med værktøj og beslag mm. I 2018 udbyggede vi vores sortiment, så vi i dag også kan tilbyde vores kunder et bredt udvalg i større udlejningsmaskiner. Vi råder i dag over en udlejningsflåde på over 200 maskiner. Derfor er vi netop nu ved at planlægge opførelse af yderligere ca. 2.000 m2 lokaler, som skal fremtidssikre vores mulighed for at kunne vækste inden for materieludlejning.

I Håndværker Butikken ved vi, at tiden idag er en af de vigtigste faktorer for vores kunder, så derfor yder vi altid hurtig service i butikken og kan i 99 % af tilfældene altid leverer med det samme, da vi råder over et stort og velassorteret varelager.

Håndværker Butikken kan i dag tilbyde vores kunder, professionel rådgivning af 16 kompetente medarbejdere, som alle har en solid erfaring fra såvel bygge- som industribranchen.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

LedelsesRådgiveren ApS, Verdisvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034503

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook